Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
982
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
havt megen møie meel at faa skytset transporteret frem og
artilleriet istand. Skandsens palissader og spanske ryttere flk
man sat ild paa. Saavel fra skandsen som fra beleirerne blev
vedligeholdt sterk ild. Der blev udført en regelmæssig beleiring,
der varede i 6 uger.
I beleiringen deltog paa norsk side 7 kompanier. Skandsen
var anlagt paa et sted, der var gunstigt for Forsvaret, og
beleirerne havde lidet artilleri. Men mod overmagten kunde
kommandanten ikke holde sig i længden.
Saasnart Jørgen Bjelke havde faaet artilleriet i orden, blev
der fra begge sider fyret af al kraft. Paa norsk side faldt
ingeniøren Villum Gambling den 20de oktober. Skandsen laa i
en myr. Gjennem og over denne førte Jørgen Bjelke løbegrave
og nærmede sig voldene. Alt var færdigt til en storm. Da
foretrak kommandanten at overgive sig den 18de november.
Skandsen med fane, 10 kanoner, 800 musketter, ammunition og
proviant overgaves. Kommandanten og hans officerer flk fri skyds
til grændsen. Af skandsens besætning tog en del norsk tjeneste
Reinhold von Hoven blev kommandant paa skandsen og satte
den i forsvarsdygtig stand. Otto Frederik Budde erobrede
Herjedalen og besatte skandsen ved Rismyr, medens et svensk angreb
paa Røros blev afslaaet. Paa overgangene til de nærmeste svenske
landskaber sattes vagt, og der blev truffet alle foranstaltninger
for at sikre Jemteland som norsk besiddelse. Jørgen Bjelke
indrettede sig i Jemteland, som han vilde, udnævnte norsk foged og
foretog udskrivning. Jemterne viste sig norskvenlige, og navnlig
havde Jørgen Bjelke en god støtte i præsterne.
Hvad nordmændene vandt i denne krig nordenfjelds og
søndenfjelds, mistede al betydning ved de danske vaabens ulykker
paa hovedkrigsskuepladsen, idet et enestaaende held ledsagede
Karl Gustavs foretagender.
I december 1657 havde sterk frost lagt bro over
Belterne, og i januar 1658 marskerede den svenske konge over
til Fyen og i februar til Sjælland og rykkede mod Kjøbenhavn,
hvis fald syntes forestaaende. Der sluttedes en ydmygende fred i
Roskilde 26de februar 1658, ved hvilken Danmark mistede sine
provinser i øst for Sundet og Norge det norske landskab Baahuslen.
Videre afstodes øen Bornholm og Trondhjems len, og der føiedes til
en række andre ydmygelser, Jemteland og Herjedalen maatte
rømmes af de norske tropper og gives tilbage til Sverige.
Trondhjems len (præfectura Trundheimensis seu Nidrosiensis)
var efter aftalen de to nuværende trondhjemske amter med
Nordmør og Romsdalen. Norge blev saaledes skaaret tvert over, idet
Nordland og Finmarken fremdeles blev norske. Det var for Karl
Gustav en skuffelse, at han ikke ogsaa havde faaet Nordland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
