Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Hoven gik paa en flydebro over til skandsen, hvor der endnu var
en del forraad og 4 kanoner. Oberst Ulfsparre havde samlet
1 000 mand. men blev slaaet af nordmændene.
Jemterne havde i de 32 aar ikke glemt, at de egentlig hørte
til Norge, og nu sluttede de sig til sine gamle landsmænd. Mange
jemter tog norsk tjeneste og fulgte til Norge, da von Hoven i
november marscherede tilbage. Med den forholdsvis ringe styrke,
over hvilken han raadede, kunde han ikke forblive i Jemteland.
De svenske tropper rykkede atter ind og straffede strengt dem,
som havde lagt sine norske sympathier for dagen. Flere præster
og mange andre maatte senere klæde steile og hjul.
I 1678 deltog det andet trondhjemske regiment i krigen i
Bohuslen, og en større del af det første regiment og af rytteriet
blev trukket søndenfjelds. I dette aar kunde derfor den svenske
generalmajor Karl Sparre, der havde kommandoen i Jemteland,
foretage et plyndringstog ind paa norsk grund.
Med 2 000 mand, mest ryttere, gik han over fjeldet og
herjede i Tydalen, Selbu og Aalen og tilsidst paa Roros, hvor
byen og kobberværket blev brændt.
Reinhold von Hoven samlede de faa tropper, han havde, og
rykkede imod fienden. Sparre drog hjem, da norske soldater og
bønder var samlede paa Støren. Røros blev det følgende aar,
1679, paany hjemsøgt af et korps fra Sverige under generalmajor
Planting, som ødelagde hvad der var levnet fra den foregaaende
plyndring, og drog nedover Guldalen. De trondhjemske tropper
under oberst Schultz indtog en sterk stilling, og efter en kamp,
som varede i 4 timer, maatte svenskerne gaa tilbage over Røros
og hjem.
Straks efter endte krigen, og der sluttedes fred i Lund den
26de september 1679.
Under Gyldeløvefeiden havde der i Trøndelagen hersket
mis-fornøielse med officererne. Denne misfornøielse har affødt skriftlige
beretninger og maa have havt nogen berettigelse, om der end kan
være indløbet overdrivelser.
Den Store nordiske krig 1709—1720 gav atter anledning
til kampe i Trøndelagen, dog først i 1718. Efter den svenske hærs
nederlag ved Pultava erklærede Fredrik IV krig mod Sverige i
1709. Karl XII var paa den tid fjernt fra sit eget land.
Trøndelagen truedes foreløbig ikke, og de trønderske soldater blev trukket
bort og kjæmpede de følgende aar tildels paa fjerne valpladse.
Vincents Budde blev i 1713 med andet trondhjemske regiment
sendt til Jylland, og her deltog trønderne i det hele feltog i
hertugdømmerne; de var med ved fæstningen Tonningens beleiring og
overgivelse 1714. I det følgende aar kjæmpede de i Pommern,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
