Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVANGER BY.
9
tilligemed den største del af strandstedet, men strandstedet og
kirken reiste sig snart igjen. Da Schøning var her i 1773 eller
1774, havde stedet 54 familier, hvoraf 29 var huseiere. T 1805
var her 109 huse og 30 pakboder samt 345 beboere.
Latoçnaye reiste i Norge vinteren 1799—80 («Promenade d’un
français»). Han kom fra Jemteland til Levanger. I det
trondhjemske vakte det især hans forundring at finde landet saa
veldyrket og frugtbart saa langt mod nord. Han skriver:
«Levanger er den nordligste by i Norge. Om sommeren er
det ikke stort ved den, men om vinteren kommer der en mængde
svensker til markedet der over fjeldene fra alle kanter og
fører med sig hjem alle slags engelske og franske varer, som jeg
til min forundring fandt fuldt op af langt inde i fjeldbygderne,
og ikke dyrere end i deres hjemland.»
Leopold von Buch skriver i 1807:
Levanger er som en liden by. Her bor omkring 50 familier
samlet, og her ser man igjen gader. Et usædvanligt syn i
dette land.
Dette er en følge af det store marked, som aarlig holdes her
først i marts maaned, fortsætter von Buch. Jemtelands indvaanere
bytter da jern- og kobbervarer og skind mod levnetsmidler, korn,
tørret fisk og sild. Reisen om vinteren over fjeldet gjennem
Værdalen falder dem mindre besværlig end den lange vei til
Sundsvall, den nærmeste by i Sverige, som dog ikke kan forsyne
dem med disse varer, som Levanger faar fra Trondhjem.
Ved folketællingen i 1825 var der 534 mennesker i 163
husholdninger, deraf var 14 handelsmænd, 40 haandværkere, 32 sjøfolk
og 42 daglønnere.
Antallet af huse var i slutningen af 1833 128.
Disse stod for største delen paa begge sider af en lang gade
med en række sjøboder nedenfor ved Le vanger sundet, som fører
op til Eidsbotn. Stedet fik derved fuldkommen udseende af en
by. Foruden kirken var her et privilegeret apothek.
Levanger kom sig op, fordi det under de to markeder
besørgede den meget betydelige landhandel med Sverige, der dreves
over Værdalen.
Ved Jemtelandsveien, som blev færdig i 1835, tiltog denne
handel med jemterne. Disse bragte jern og allehaande jernvarer,
forarbeidet kobber, skindvarer og læder, linvarer, hø, humle o.s.v.
De markeder, som her holdtes, var som nævnt to (kfr. reskript af
22de november 1743 og reskript af 22de august 1760, reskript af
12te februar 1808 og reskript af 7de oktober 1791). Det første
begyndte første tirsdag i marts og varede i fem dage, og det andet
holdtes i 14 dage fra 8de til 21de december.
Fra markederne førte jemterne sild, tørfisk, tran og kram-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
