Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MERÅKER HERRED.
35
Værket kom sig godt op, fordi malmen i Lillefjeld holdt mere
kobber, og fordi smeltningen gik bedre. Værkets drift gik
efterhaanden over til Meråker sogn. Selbu hytte blev nedlagt i 1798
og Tydalen hytte i 1799. I aaret 1781 udbragtes 34 tons
garkobber, i 1787 98 tons, i 1791 56 tons, i 1796—98 i
gjennem-snit aarlig 44 tons, og i 1801 58 tons garkobber.
Efterat Gilsaa hytte var bygget i 1770, kjøbte selskabet det
temmelige betydelige Meråker gods med 55 gaarde. Værket flk
derved skog, og leilændingerne kjørte kul og materialier.
Meråker gods har i senere tid omfattet næsten samtlige skoge
og eiendomme med vandfald i Meråker herred; der er ca. 150 km.2
ordentlig skog. De vigtigste vandfald er Funnfoss, Turifoss,
Tevl-foss, Nustadfoss, hvilken er udbygget, Øvre fald i Kobberaaen
og Nedre fald i Kobberaaen, hvilket er udbygget. Godset
tilhørte fra 1806 Selbu kobber værk.
Selbu-Meraker kobber værk antages fra 1713 til 1814 at
have produceret 3 200 tons garkobber til en værdi af 1510 000 rdlr.,
hvoraf nettooverskuddet antages at have været 243 000 rdlr. og
tienden til staten 133000 rdlr.
I krigsaarene gik det tilbage, saa at hytten i 1814 og 1815
kun leverede tilsammen i de to aar 19 tons. I aaret 1816
smeltedes ikke, og i 1817 var hele produktionen kun 11 tons
garkobber. Senere tiltog produktionen igjen, i aarene 1823—27 i
gjennemsnit 27 tons.
Siden flyttedes hytten til Nustad nede i Meråker, hvor den
første smeltning foregik i 1828. Gilsaa hytte blev nedlagt. Siden
den tid blev produktionen større og driften mere lønnende.
I 1829—32 forsmeltedes aarlig omkring 2 000 tønder malm
med et forbrug af 2 400 læster kul og et udbytte af 41 tons
kobber aarlig i gjennemsnit.
I 1876—80 produceredes gjennemsnitlig 52 tons kobber.
Den samlede produktion af smeltet malm fra 1713—1895
har været 166 291 tons, deraf fra Lillefjeld grube 107 426 tons;
den hele produktion af garkobber fra 1713—1889 har været
7196 tons. Kobberets værdi (tiende medregnet) har været
11.8 mill. kr.; værkets samlede udgifter til 1889 8.3 mill. kr.
og nettooverskuddet 3.5 mill. kr. Regnes tabet i Selbu og
Tydalen 1713—60 til 200 000 kr., saa reduceres overskuddet til
3.3 mill. kr.
Gjennemsnitlig udgift pr. ton garkobber i aarene 1821—60
var 1149 kr., og i 1861—80 1074 kr.; nettoudbytte i de samme
tidsrum var 569 og 506 kr. pr. ton garkobber. Malmtønden er
regnet til en vægt af 480 kg.
Da kobberpriserne faldt i 1880-aarene, blev værket nedlagt
i 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
