Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEGRE HERRED.
57
Hegre herred er en god kornbygd; kun enkelte høitliggende
gaarde, som de i de øvre dele af Forradalen og Sondalen, er
udsatte for tidlig nattefrost.
Forbygdens øvre del er udsat for frost, ligesaa inderst inde
i Skjølstadmarken; det er sjelden, at det fryser i dalen, men det
kan hænde.
Vaaronnen begynder først i mai.
Lidet nyland er opdyrket i den senere tid. Arealet af
ny-ryddet mark er mindre end den dyrkede indmark, som er
udlagt til havn eller udmark.
Avl af turnips og rodfrugter er tiltaget.
Forbedrede redskaber er blevet mere almindelige.
I de sidste fem aar er der indkjøbt mere kunstgjødsel
foruden gjødning fra Trondhjem.
Der er adskillig udyrket, men dyrkbar jord fordelt paa
gaardene, men ikke større udyrkede strækninger.
Hegre har efter jordkomiteen i 1907 3 000 maal udyrket,
men dyrkbar jord, hvoraf 200 maal (præstegaarden) er i statens
eie. Af den udyrkede jord anvendes 500 maal til slaatteland,
1 200 maal til havnegang og 800 maal til skog. 500 maal
er uden nævneværdig økonomisk nytte.
Land skikket til opdyrkning angives efter jordbrugstællingen
i 1907 til 4 766 maal, hvoraf 1593 maal myr.
I 1901—07 antages opdyrket 412 maal, hvoraf 79 maal myr.
Redskaber i 1907: 210 slaa- og meiemaskiner, 37
saa-maskiner, 120 hesteriver, 114 arbeidsvogne og 598 arbeidskjærrer.
Der vokser stikkelsbær og ribs; æblerne bliver meget sjelden
modne.
Der er ikke synderlig havedyrkning. Vs af gaardene har en
liden have med bær.
Hjemmehavnene er tildels gode, bedst opover til Sonvøtn
i statsalmenningen og i statsalmenningen i Forbygden.
Sæterdriften tager af, da den bliver for kostbar.
Paa fjeldsiderne som i de høiereliggende dele af dalførerne
er flere steder gode beiter med tilhørende sætre. De tidligere
meget anvendte myrslaatter udnyttes ikke som før.
Husdyrhold samt fjær kræ i Hegre herred:
1907.
1900.
1890.
Heste ... 437 392 389
Storfæ . . .2 398 1 738 1 907
Faar .... 3 142 1 540 2613
Gjeter . . .1 571 817 1 356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
