- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
72

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

hvoraf der er spor paa flere steder. Ogsaa her gaar der en bæk
forbi gaarden, som kunde tænkes at have baaret dette navn.
Is- kan undertiden ogsaa være opstaaet af yztr, ytterst. Det sjelden
forekommende navn Island kunde ogsaa tænkes opstaaet ved
opkaldelse efter den bekjendte ø. En sikker forklaring kan ikke
gives, naar man ikke har en middelaldersk form af navnet.

Sætran, gammelt navn Setrar, flertal af setr, opholdssted, bolig.

Knotten maa være oldnorsk kngttr, kugle, bold, i folkesproget
knatt, fjeldknat, top, brugt som fjeldnavn. Gaarden ligger paa
en høide.

Skaaraaen er vel egentlig elvenavn, vel det samme som Skoro
i Orkedalen og Skuru i Aalen, oprindelig vel Skora, af skor, i
folkesproget skora, indsnit, fordybning, hulning.

Bjertem, gammelt navn Bjarteimr, af adjektivet bjartr,
skinnende, lys, som ellers meget sjelden findes i stedsnavne, og
heimr.

Bjugan er flertal af et substantiv af samme stamme som
bjügr, bøiet, krum, og bjüga, bøie, i betydning faldende sammen
med bügr, bøining, krumning. Her gjør Stjørdalselven 3 store
bøininger. gPV

Smaagaard, gammelt navn Smdgarör, af adjektivet smår, liden.

Trælstad kan vistnok i endel nyere navne komme af
fiskenavnet træl, et slags ferskvandsfisk. Men i flere har man
utvivlsomt Jtræll, træl. Ogsaa her har man uden tvivl samme 1ste led,
og den oprindelige form er Prælastaöir.

Solem, gammelt navn Söleimr, af sol, sol, og heimr. Som saa
mange andre gaarde af dette navn ligger den høit (paa dalens
nordside) og temmelig afsides.

Fordal. Gaarden ligger ved elven Fora, Forrå (Føra), lidt ovenfor
Fornes, men paa den anden side af elven. Det ligger derfor nær
at antage gaardnavnet sammensat med elvenavnet; men dermed
stemmer ikke nogle af de ældste skriftformer, som antyder en
sammensætning med trænavnet fura eller elvenavnet Fura. Der
gaar en mindre bæk forbi gaarden, som kunde have havt dette
navn, og hvorefter gaarden kan være benævnt, hvis der ikke er
en feil i de ældre skriftformer.

Nes kaldes Skugginn; gaarden ligger paa nordsiden af et fjeld;
daglignavnet Skuggen bruges om steder med saadan beliggenhed.

Grønset, gammelt navn Grænasetr, af adjektivet grænn, grøn.

Flaaen kommer af flå, liden afsats, flade i en fjeldside.

Bratsberg kaldes Massgalen. Navnet er vanskelig at forklare;
man kunde maaske tænke sig, at 1ste led var genitiv af et
fjeldnavn CBrattrinn).

Tylden er egentlig navnet paa en elv, Tylda, ved hvis udløb
i Forrå gaarden ligger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free