- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
122

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Skatval herred har ikke meget skog. Gran forekommer
almindeligst.

Væksterligheden er i det hele ikke synderlig stor.

Omtrent tre fjerdedele af skogen er gran, resten er furu,
or og birk.

Skogen er neppe tilstrækkelig for herredets behov; der sælges
vistnok lidt tømmer og kjøbes lidt høvlet last.

Som brændsel bruges noget stenkul, lidt koks og noget torv.

Middelspris i 1905 pr. meterfavn brændeved fremført til
forbrugsstedet inden bygden var: birk 14 å 15 kr., furu og gran
12 kr. og or 10 å 11 kr.

Middelprisen paa bygningtømmer i 1905 var 30 kr. pr. tylvt
8.5 m. langt 15 cm. top.

Det er lidet af skogen som eies af udenbygsboende.

Hammer, Sveen, Skatval, Langstein og Skor dal har skog til salg.

Jagten er uden betydning, der er elg, hare, ræv, lidt rype,
aarhane, tiur og jerpe.

Der er myrer baade tilfjelds og i den flade del i bygden;
betydelige mvrer er der mellem Drægset og Forbord, samt mellem
Oppauran og Valstad.

Det er som regel gode torv myrer; ved Forbord er god
torv myr, der benyttes som almindeligt brændemateriale.

Brændtorv er der i myrerne ved Auran og Drægset og ved
Skatval. Mange tager torv i Skatval statsalmenning.

Torv tages flere steder til husbrug og smaasalg.

I Skatval angives af jordkomiteen i 1907 at være 575 maal
myr, delvis brændtorv, deraf ansees 350 maal at være dyrkbar.

Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 2 311 maal myr,
heraf er 829 maal skikket til brændtorv og 656 maal skikket
til torvstrø.

I ålmenningen i Skatval er der multer.

Kalksten brydes ved Hollan i Skatval og brændes i Stjørdalen.

Hollan kalkstensbruds produktion i 1905 var 3 000 tons
kalksten, med 10 å 15 mand i 45 uger.

I grændsen paa Stjørdalen kommer ind skiferbrud.

I Skatv-al herred er Kaldalens skiferbrud.

Linefiske og snørefiske drives næsten overalt langs kysten.
Der fiskes en del kolje, torsk og flyndre med garn, og noget laks.

Sildefisket var tidligere af stor betydning for Skatval herred,
men har i de senere aar slaaet feil.

Der er af og til sild Aasenfjorden og Stjørdalsfjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free