- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
179

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FROSTA HERRED.

179

holdsvis nyt, er det vel at opfatte som ligefrem sammensat med
fuglenavnet. Som gaardnavn maa det være yngre end 1723, da
gaarden endnu var del af Logtun, men kan være ældre som
lokalnavn.

Mostad. Maaske er her et eksempel paa, at -stad er
indkommet istedetfor et oprindelig -stgö, og at Iste led er navnet
paa nabogaarden Mo, oprindelig form altsaa Mösstgö eller Möastgö,,
landingsplads for Mo. Gaarden ligger nær ved fjorden. Denne
forklaring støttes ogsaa ved, at en tæt ved denne liggende gaard
heder Mosgaden, et navn, som aabenbart er sammensat med Mo.

Mosgaden er sammensat med navnet Mo; sidste led er gata„
vei, især en indgjærdet.

Evenhus kommer af mandsnavnet Øyvindr.

Valberg, gammelt navn maaske Vallabjçrg eller Vallarbjçrg.
1ste led er sandsynligvis valla eller vallar, genitiv flertal eller
ental af vgllr, vold. Betydningen er vel: en berghøide, ovenpaa
hvilken der er græsvolde, hvilket synes at kunne passe til
steds-forholdene.

Island. Navnet er muligens at forklare af oprindelig Yztlandy
den ytterste gaard, enten med hensyn til, at den ligger omtrent
ytterst paa Frostahalvøen, eller at den muligens har været en
ytterste part af Hernes. En forklaring af iss synes her urimelig,
da strøget er bekjendt for sit milde klima. Forklaringen bliver
dog usikker.

Oldret maa svare til det gamle elri, oreskog, af gir, or.

Tautra Moster. Af det i 1207 oprettede kloster paa øen
Tautra er der endnu ruiner. Klosteret har staaet paa øens
nordre del.

Selve klosterbygningerne har her som ved de andre klostre
i Norge været af træ, og kun nogle grundmure er bevaret til
vor tid. Kirken derimod var af sten, men af den staar der nu
kun igjen en del af vestgavlen og en del af den nordre væg i
betydeligere høide.

Kirken, der danner en aflang firkant, er opført af graasten
med huggen klæbersten i sokkel, hjørner og indfatninger om døre
og vinduer. Kirken har været omtrent 38 m. lang og 13 m.
bred, bygget i spidsbuet stil. Den er bygget af sten af forskjellig
farve, samlet fra forskjellige kanter og sammenføiet med omhu.

I Klüwers «Norske Mindesmærker» er der en grundtegning
over ruinerne af Tautra kloster, optaget 1817. En af Schøning
i 1774 forfattet grundtegning findes i hans haandskrevne reise.
Fra aaret 1824 er en anden tegning af Klüwer. Muren var endnu
næsten hel, da den naaede høiere op end vinduernes øverste del.
Desuden var der 300 til 400 alen fra klosterbygningen, nede ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free