Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
rett, plan, helst vandret, retløbende markstrækning. Der gaar en
bæk forbi gaarden ned til Hammervatn.
Strømmen, gammelt navn Straumr, ligger ved den korte strøm
mellem Storm o vatn og Hoklingen.
Vinan, gammelt navn Vinjar, af vin. Denne nutidsform er
usædvanlig. I regelen er det nu i Trondhjems stift blevet til
Vinnan.
Moslien. Iste led er vel mosi, myr.
Alstad, gammelt navn maaske Atlastaöir, af mandsnavnet
Atli. Efter udtaleformen Ællstan kan det sammenstilles med
Elstad i Ringebu og i Øier, der maa være sammensat med
kvindenavnet Elöriör eller mandsnavnet EiUfr.
Ringfoss maa have sit navn af en fos i den elv, som gaar
her forbi og ned til Movatn, og denne maa da vel have hedt
Ringa.
Hokling, gammelt navn Hupplinjar, sammensat med
vinjar. 1ste led er elvenavnet Huppla, Aasens hovedelv, som
maa have baaret dette navn ialfald saa langt op som til
Stor-movatn. Det er ogsaa bevaret i navnet Hoklingen paa et af
de vande, hvorigjennem elven gaar. Her er dog endelsen en
anden end i gaardnavnet, idet det gamle navn maa have været
Hupplingr eller Hupplungr med den i sjønavne meget almindelige
endelse -ingr eller -ungr.
Øen kaldes Innerøia og Ytterøia (to øer, som er forbundne
ved et smalt eid). Der er nogle gamle former, Glumessøy eller
Gluwisøy, der sandsynligvis betegner denne ø, og 1ste led kan
antages at indeholde et gammelt navn paa Hammervatn, i
hvilket øen ligger. S. Bugge mener, at disse former kan henvise
til en form Glyfings-. Glyfingr kunde høre sammen med glova,
beslægtet med gljüfr, en fjeldkløft med et vandlob.
Hammeren kan maaske være det hos Aslak Bolt nævnte
Ka ngxheimsha mar.
Vedul, gammelt navn Védalir, hvori 1ste led er vé,
helligdom, helligt sted, sigtende til hedensk gudsdyrkelse. Gaarden
ligger nu paa en høide, men med en dalsænkning i nærheden.
Den nåværende nominativform er dannet efter dativ dçlum.
Rydningan kommer af ruöningr, rydning.
Slaatsveet. 1ste led er slåttr, slaatteland, slaateng; sidste
led sviÖ, sted, ryddet ved brænding.
Folke, gammelt navn maaske Fylkin, sandsynlig en
sammensætning med vin. 1ste led kunde efter formen være folk, men
dette synes ikke at give nogen tilfredsstillende mening af navnet.
Snarere kunde man tænke paa et elvenavn Folka. Her maatte
dette navn have tilhørt den søndenfor gaarden rindende bæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
