Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
Kornet fryser i enkelte aar langs bækkefar i dalførene.
Sneen gaar først i april i bygden, oppe i Markabygden ligger
den længere.
Høet slaaes midt i juli.
Kornet skjæres i slutningen af august og først i september.
Der er lidet nyland opryddet i de senere aar.
Dyrkning af turnips er noget udvidet. Avl af græsfrø har
tiltaget noget.
Brugen af forbedrede redskaber er bleven almindeligere.
Skogn har efter jordkomiteen af 1907 4 000—5 000 maal
udyrket, men dyrkbar jord, hvoraf 150 maal er i statens eie. Den
udyrkede jord anvendes hovedsagelig til havnegang og skog.
Land skikket til opdyrkning angaves ved jordbrugstællingen
i 1907 til 9 402 maal, hvoraf 3 213 maal myr.
1 1901—07 antages opdyrket 1 224 maal, hvoraf 544 maal myr.
Redskaber i 1907: 265 slaa- og meiemaskiner, 58
slaamaskiner, 245 hesteriver, 140 arbeidsvogne og 692 arbeidskjærrer.
Havedyrkningen har gaaet fremad i Skogn herred i senere aar.
Kirsebærene bliver i regelen modne; der sælges en del bær
af bærbuske.
Ved gaarden Eide i Skogn var der efter Schøning i det 18de
aarhundrede en stor have med en mængde kirsebærtræer, som
bar vakre frugter. Der var et meget stort hyldetræ. Ved haven
og i gaarden stod endel anselige store asketræer, hvoraf der
ogsaa var nogle i præstegaarden. I haven ved Eide stod et
meget stort og prægtigt almetræ.
Ved nogle gaarde i Skogn var der fremdeles efter Schøning
en liden kaalhave, mest med rodkaal eller kaalrabi, samt
gulerødder, og desuden en humlehave.
Hjemmehavnene i bygden er indskrænkede; i
Markabygden er der gode beiter for sauer, som slippes uden bevogtning.
Der er noget sæterbrug, men dette er taget af; det er mest
de, som holder gjeter, som sætrer.
Husdyrhold samt fjærkræ i Skogn herred:
1907. 1900. 1890.
Heste 623 550 500
Storfæ . 2 812 2 206 2 240
Faar . 2 917 1 937 2 908
Gjeter . 423 355 668
Svin . 1 060 632 695
Rensdyr 1 — 2
Kaniner 24 — —
Høns 6 859 4 984 3 459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
