Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
helt gjennemført. Efter gjennemførelsen af den oprindelig
bestemte reduktion, som i nogen grad, men ikke væsentlig, er ændret
ved kgl. resi. af 17de oktober 1903, skulde den reducerede
præstegaard have følgende arealer:
Hovedbruget:
Dyrket mark............24.56 ha.
Udyrket — ..’... 2.69 »
Tun og have......1.18 »
Udmark og havn..........30.77 »
En del af Graamyren, deraf
4.2 ha. fast mark . . . . 11.82 »
71.02 ha.
Husmandspladse og bortfæstede
jordstykker......6.37 »
Tilsammen 77.39 ha.
Gaardens skog er ikke tilstrækkelig til brænde og hustømmer.
Den bestaar væsentlig af gran, dernæst af asp og or samt lidt
hæg, rogn og birk.
I reduceret stand var gaardens hovedbrug paaregnet at kunne
føde en besætning af 3 å 4 heste, 12 å 14 storfæ og nogle faar
samt at kunne afgive den fornødne avling til brug i husholdningen.
Efter sognepræstens skematiske opgaver af 1891 havde
hovedbruget (før reduktionen) følgende besætning: 6 voksne heste, 2
ungheste, 23 storfæ, 7 ungfæ og 15 faar, samt gjennemsnitlig avling:
85 tdr. byg, 200 tdr. havre, 200 tdr. poteter, 350 læs hø a 12 vog
samt 40 tdr. turnips.
Gaarden og kirken, der staar paa gaardens grund, ligger paa
et eid mellem fjorden og Eidsbotn. Den Bötölfr af Qlvishaugi,
som nævnes i kong Haakon den godes saga som en høvding for
indtrønderne, og som var en af dem, der nødte kongen til at
blote paa Mære, var vistnok fra denne gaard, hvis hine 8 navne
paa trønderske høvdinger ikke er opdigtede.
Aar 1354 skal gaarden, ifølge Schøning, være mageskiftet fra
kronen til erkebiskopen. Den kom tilbage til kronen vistnok med
reformationen, da den 1590 anføres som kronens. Den blev med
mere gods solgt i 1664 ved kgl. skjøde til borgermester Anders
Olsens enke i Fredrikstad. Siden tilhørte den sognepræsten til
Skogn, provst Raphael Lund, som i aaret 1684 fik den til
præstegaard.
Støre. Navnet er sandsynligvis sammensat med vin.
Formodentlig er den oprindelige form Staurin, samme navn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
