Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
Der sælges heste; man har søgt at faa hesteracen forbedret.
Hestene er endel gudbrandsdalske og fjordinger, men mest
stedegne.
Sauerne er dels cheviot og tautra, men mest stedegne. Der
er ogsaa en del" oxfordshiredown faar.
Der drives megen omsætning af æg i byttehandel med
handelsmændene. Flere gaarde har ogsaa dannet saakaldte æglag og
forsender æg direkte til byerne. Det er brune italienere, minorka,
kokinhøns og andre racer med blanding af landhøns. Omsætningen
angaves i 1906 til mellem 50 000—60 000 kr. Ægforeningen alene
solgte for 30 000 kr. Æg sælges i det trondhjemske aldrig i
snesevis, men i tylvtevis, i den senere tid noget efter vægt.
Der sælges en del husdyr.
Heste sælges, og der kjøbes ikke heste til bygden.
Der sælges kjød og flesk.
Melkeproduktionen er noget tiltaget, og der sælges en del
melk, smør og ost, men lidet uld.
I Værdalen er 4 meierier: Vuku smørmeieri, der begyndte
i 1897, Leksdalens smørmeieri, der begyndte i 1900, Værdalens meieri,
der begyndte i 1884, og Ørens meieri, der begyndte i 1884. Alle
4 meierier eies af melkeleverandørerne, og deres værdi tilsammen
er ansat til 83 000 kr. I 1905 blev der til meierierne ialt indveiet
1 064 177 kg. melk, og deraf produceret 28 698 kg. smør og
48 673 kg. ost af forskjellig slags. Ved smørmeierierne blev den
skummede melk leveret tilbage til melkeleverandørerne. Ialt
sysselsattes 5 mænd og 7 kvinder. Drivkraften var damp ved
alle meierier.
Skogen er mest gran, endel furu og noget birk. Der er
adskillig or. Der vokser i herredet asp, ask og rogn, dog ikke
meget.
Herredet har store skoge især i det vidtløftige Vuku sogn.
Skogbunden er i det hele god paa skiferlandet. Paa begge
sider af Helgaadalen er tæt og kraftig naaleskog, og paa
strækningen fra Væravatn og ned til Storlunet er ogsaa frodig birke
skog. Hvor nordenvinden tager haardt, f. eks. paa strækningen
syd for Væravatn, bliver skogen tyndere; men hvor der er mere
ly, og landet ikke for bråt og høit, er der god naaleskog; paa
enkelte steder har den tilbøielighed til at tørke. Skjækerstøtene
er skogløse. Paa sydsiden af lierne naar naaleskoggrændsen op
i over 500 m.s høide. I de bratte styrtninger fra Fagerlifjeld ned
mod Helgaaen er skoggrændsen, hvor fjeldsiderne er steile,
temmelig lav. I de til Helgaaen, Tveraaen og Skjækras nedre løb
stødende lier er megen skog, men skogen er her ofte afbrudt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
