Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
kisen er ikke sjelden. Zinkblende sees hist og her i striber, og
desuden findes sjelden blyglands. Kobberkis optræder dels i det
hængende med kvarts og magnetkis, desuden hist og her sammen
med kvartsnyrer i svovlkisen.
Ytterøens kisforekomst kiler sig ud efter faldet. Den leieformige
stok har i denne retning havt en udstrækning af omkring 80 m.,
hyppig derunder. I strøgretningen har stokken sin længste
dimension, nemlig over 320 m. Denne kisstok i Storgruben
ansees for afbygget, og den synes ikke at fortsætte længere i strøg
end de omtalte 320 m. hverken mod øst eller vest. Mægtigheden
af stokken var variabel, indtil hele 13 m. Mægtigheder paa 9 m.
var almindelig, ligesom kisen etsteds holdt paa at forsvinde. Da
Ytterøens grube blev drevet som kobbergrube, arbeidedes der
mest i det hængende i grubens østre del umiddelbart over kisen,
hvor der forekom kobberkis i skiferne.
Den anden større grube hed Le Breton grube og var for en
del et dagbrud. Dette leie ligger høiere end leiet i Storgruben,
afstanden mellem begge, omtrent 20 m. Leiet i Le Breton
begynder i dette høiere niveau omtrent over det sted, hvor leiet i
Storgruben kiler sig ud. Længer mod vest strækker dog leiet i
Le Breton sig saa langt mod syd, at en del af leiet i Storgruben
kommer til at ligge umiddelbart lodret under leiet i Le Breton.
Kisen i Le Breton var oprindelig bedækket af et indtil 15 m.
mægtigt lag af ler; dog var det ogsaa paa en strækning bedækket
af skifere. Der, hvor kisen laa umiddelbart under lerdækket, viste
den udmærkede skuringsmærker efter istidens bræer.
Leiet i Le Breton har en udstrækning i felt af henimod 150
m. Det har naaet en maksimumsmægtighed af 6 til 7 m.; mod
syd aftog det i mætighed, indtil det kilede sig ud.
Foruden de betydeligere kismasser i Storgruben og Le
Breton er der flere mindre kisleier paa Ytterøen, som de ved
Falstad. I et par af disse fortrænges hele kisleiet pludselig
af kvarts.
Fiskeri. Der fiskes til sine tider sild rundt Ytterøen.
Desuden foregaar noget dagligt fiske af torsk, hyse og flyndre.
Ved Ytterøen fiskede i Norviksundet i 1906 200 mand i
100 garnbaade 1 500 hl. sild.
I 1905 fiskede 500 mand i 200 garnbaade 6 700 hl. Den
vigtigste fiskeplads var Verransundet, hvor 250 mand fiskede
1 100 hl.
I 1904 fiskede i Ytterøen 150 mand i 70 garnbaade 2 500
hl. sild i Vinjebugten.
1 1903 fiskede 200 mand med 91 garnbaade og 1 notbrug
9 000 hl. sild i Ytterøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>