Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOSVIKEN" HEK HED.
355
I 1857 herjede en orkan store skogfelter. Forraadnede
maste-træer laa længe over hverandre og gjorde færdselen vanskelig.
Senere var der stor skogbrand fra Langen og over mod Verran
herred.
Skogen er mere end tilstrækkelig for herredets behov. Til
brændsel bruges ikke andet end ved, og der sælges en mængde
brændeved fra Mosvikens skoge.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført
til forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 14 kr., furu og gran
11 kr.
Bygningstømmer sælges ikke.
En enkelt gaard eies af udenbygdsboende.
Til Trondhjem udføres meget ved, «kipved», 6 dm. lang
favneved, væsentlig af gran, men og af birk. Der sælges derhos
endel tømmer og stavkub. Skoggrændsen for gran er 386 m. og
smaabirk 524 m.
Skoggaarde er Vinnan, Slipren, Hamstad, Liaunet, Øien, Aarning
og Øvre Sundset. Det meste af skogen eies af bønderne.
I matrikulfortegnelsen af Iste april 1907 og i tællingsopgaverne
staar statens skogvæsen eller statens forstvæsen som eier af
gaards-nr 1, JKaldalen, almindelig skrives Kallundal, af skyld 3.09 mark.
Efter opgaverne ved jordbrugstællingen i 1907 er her 8 maal
dyrket jord og 3 maal naturlig eng paa indmark, 3 maal
ud-slaatter i udmark, 686 maal havn med skogbestand, 1 300 maal
skogmark samt 1500 maal uproduktivt landareal under
træ-grændsen, hvoraf 900 maal myr.
Som statens eiendom er anført Slipren og Høifoss statsskog
med areal 25 maal fjeldslaatter, 1 000 maal havn uden
skogbestand, 2 200 maal havn med skogbestand, 6 975 maal skogmark
samt 9 570 maal uproduktivt landareal under trægrændsen, hvoraf
3 500 maal myr.
Myrer. Der er ikke nogen større sammenhængende myr,
men mange mindre spredte næsten over hele Mosviken herred.
De fleste er græs myrer og for det meste farbare, naar sommeren
er tør. Som regel ligger de for høit til at kunne dyrkes. Flere
myrer er brugbare til torvdrift.
Myrlændte strøg i Mosviken er der syd for Torsvatn, ved
Røsvatns nordøstbred, mellem Storlien og Jobubrennet, paa Røshei,
i Rotbakskaret samt paa Bergsfjeld.
Af Mosvikens mange større myrer ansees efter jordkomiteen
af 1907 kun 60 maal for at være dyrkbare.
Der er 11178 maal myr, hvoraf 680 maal er skikket til
brændtorv og 3 743 maal skikket til torvstrø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
