Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
kjøkkenhave. HusdjTr: 4 heste, 12 storfæ, 15 faar og 14 høns.
Redskaber: 1 slaamaskine, 1 hesterive og 6 kjærrer.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 152 maal
indmark, 300 maal havn med skogbestand og 1 700 maal
skog-mark. De 3 gaarden tilliggende husmandspladse udgjør 26.4 maal
indmark, og havde i udsæd: 1.20 hl. havre, 15.70 hl. poteter,
0.10 maal til turnips og 1 frugttræ. Husdyr: 10 faar, 8 gjeter,
1 svin og 10 høns.
Under samme matrikulskyld som Grande, store (ikke
særskilt skyldsat) er Grande skole, leiet skolejord, som bruges af
kirkesangeren (og lærer). Udsæd-: 0.70 hl. havre, 7 hl. poteter
og 3 kg. græsfrø. Husdyr: 1 ko, 2 faar og 14 høns.
Grande, lille, gaards-nr. 35, brugs-nr. 1, af skyld 7.80 mark,
har 1 husmandsplads. Udsæd: 1 hl. byg, 2.20 hl. havre, 14 hl.
poteter og 3.2 maal tilsaaet med græsfrø. Husdyr: 1 hest,
10 storfæ, 9 faar, 27 gjeter og 3 svin. Redskaber: 1
slaamaskine, 1 hesterive og 4 kjærrer.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 90 maal
dyrket jord, 300 maal havn med skogbestaud og 1 100 maal
skogmark. Pladsen Bolvik har 12 maal dyrket jord. Udsæd:
0.40 hl. byg, 1 hl. havre og 6.5 hl. poteter. Husdyr: 6 faar,
4 gjeter, 1 svin og 17 høns.
Gamle gaard navne i Mosviken herred:
Kaldalen har vel navn efter elven, nu Kaldalselven. Elvens
oprindelige navn kan have været Kaldund. med den i elvenavne
ikke sjeldne afledningsendelse -und.
Hamran. gammelt navn Hamarr, hammer, berghammer.
Skavlen. Skafl, en høi, bråt snefon med tilspidset kant,
findes ofte brugt i navne paa snedækte fjelde. Som gaardnavn
maa det sigte til, at der i nærheden har pleiet at lægge sig høie
snedriver. Det findes ogsaa i Snaasen i formen Skavlan og
forøvrigt i endel sammensatte gaardnavne.
Saltvik. Salt hentyder utvivlsomt her som sædvanligt i
steds-navne til, at der har været drevet saltkogning paa stedet.
Langaunet. Sidste led er auön, øde, ubeboet sted, ødegaard,
lste led sigter vel til en langstrakt form af jordveien.
Staberg kunde vel være samme navn som Støberg i Laanke,
hvilket kommer af stoö, stav. Nogle af de ældre skriftformer
er ens for begge navne; lste led kunde mulig snarere være stafr,
som vil give samme betydning.
Laukaunet. lste led er laukr, løg, der her som ellers i
steds-navne maa sigte til vildtvoksende løgarter.
Blomaas. lste led er uden tvivl folkesprogets blom, bregne.
Nakstad, gammelt navn NakkastaÖir, som kan antages at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
