Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OGNDALEN HERRED. 475
standsede med driften i aaret 1787. Den vundne malm fra
værkets begyndelse indtil 1786 var 3 248 tdr., hvoraf smeltedes i
aarene 1782—86 3 166 tdr., der kun udbragte 199 skpd. 17 lpd.
4V2 pd. Smeltningen gik uheldig.
Værkets underskud var ved 1786 aars udgang 76 618 rdlr.
68 sk., som maaske ved en bedre drift for en stor del kunde
være undgaaet.
Mok værk optoges 1771 af daværende justitsraad Henr.
Hornemann og dreves af ham uden noget participantskab, men
med mindre kraft end Gaulstad værk indtil 1785. Smeltehytten
opførtes paa den Hornemann tilhørende gaard Rokten ved
Rokta-elvens udløb i Ogna.
Dette værk blev med et betydeligt tab igjen indstillet faa
aar efter.
Ved Gaulstad og Mok har været mange gruber og skjærp;
de begynder omtrent V2 fjerdingsvei i nordøst overfor gaarden
Mok og strækker sig nogle tusen skridt. Gruberne synes dels
at have ført kobberfattig svovlkis i leier, dels magnetkis med
kobberkis med kvartskjertler i nyrer og mindre leieformige masser
i flere forskjellige belter.
De fleste skjærp er ubetydelige. De ertsførende skifere har
neppe mange steder naaet op over 1.5 m. Bergarterne ved
gruberne er dels lerglimmerskifere, dels grønstenagtige skifere;
desuden optræder hist og her grønsten.
Blankstøten grube er drevet paa kobberkis, sparsomt blandet
med svovlkis indsprængt i bergarten; den er aabnet omtrent
30 m. i felt. Malmen forekommer kun nvrevis indsprængt og
afbrudt ved større og mindre døde lag.
I Gaulstad grube nr. 1 har malmleiet en mægtighed indtil
4 m., men sjelden over 1 m. Malmen er mere kisholdig end
ved Blankstøten, indsprængt i bergarten, skjønt ofte samlet; her
forekommer tillige partier af ren kobberkis med kvarts.
De mange skjærp ved Gaulstad og Mok fører kis af
forskjellig mægtighed; ved nogle skjærp kan sees svovlkis med lidt
kobberkis, nu og da op til 1 m. Andre steder sees kobberkis
med kvarts i skiferne. Udstrækningen i felt er ikke stor.
Erts-feltet ved Gaulstad og Mok fører kobbererts paa mange steder,
men det er kun ved forekomsternes antal, ikke ved deres ædelhed,
mægtighed eller udstrækning, at feltet udmærker sig.
Under Gaulstad og Mok gruber ligger mægtig kalksten ved
Gaulstad og Mok.
Medens værkerne var i drift, havde bergarbeiderne opryddet
en mængde husmandspladse, især under Gaulstad, hvilke for den
største del igjen er forladte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>