- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
507

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STEN KJÆR LADESTED.

507

de fleste paa nordre side havde tillige en jordløkke til korn- og
høavling, hvorfor svaredes en vis afgift og nogle arbeidsdage
aarlig. Desuden stod der en hel samling af sjøhuse eller nøster,
tilhørende folk i begge præstegjeld, som fra Stenkjær reiste
til Trondhjem med varer, saa at der paa Stenkjær om sommeren
altid var en stor forsamling af folk, især paa de tider, da
Beitstadens, Stods, Snaasens og Sparbus militære havde sine øvelser
paa en stor mo paa søndre side af elven, Stenkjær gaard
tilhørende; kavaleriet og Sparbu infanterikompani havde her sin
eksercerplads med telthuse. For 16 å 18 aar siden, det vil sige
noget før 1780, heder det, var der ildebrand paa søndre side af
Stenkjær, og de fleste huse blev da lagte i aske, men de var for
største del igjen opbyggede i 1796. Stenkjær gaard tog aarlig stor
skade ved elvebrud, idet elven aarlig grov under søndre side.
Den største skade sker fornemmelig om vaaren ved sneens
bortgang i fjeldene.

Leopold von Buch omtaler i 1807 Stenkjær som en liden
landsby med låve, trangt sammenpakkede huse.

Stedet ligner nogenlunde en by, skriver Kraft i 1835, og de
to dele var forbundne ved den over elven førende træbro, der
hvilede paa 9 stenkar. Folketallet var kun ringe, i 1825 95
mennesker paa gaarden Stenkjærs grund og 20 mennesker paa
gaarden Egges grund. Beboerne var haandværksfolk, værtshusholdere,
arbeidsfolk og fiskere. Som ladeplads var Stenkjær dog ikke
ubetydelig, da herfra udførtes til Trondhjem trælast fra de mange
sagbrug i Ogndalen, Stod og Snaasen, foruden langtømmer og
brændeved. Høst og vaar kom hid mange saakaldte sjømænd fra
Hitteren og flere steder i Fosen fogderi med saltet sild, saltede
og tørrede fiskevarer m. m., som de tuskede i mel, korn og
brændevin. Før, hed det, var her bedre havn end nu, da
sandbanker efterhaanden kastedes op udenfor strandstedet, saa at man
ikke mere kunde komme med jægter op til stedet. Nær
Stenkjær gaard laa Stenkjærsandene, hvor der var eksercerplads for
to af Throndhjemske nationale musketerkorps’s kompanier.

I 1835 var der 24 huse paa nordsiden og 13 paa sydsiden.

Stenkjærbroen blev taget af flommen i 1845 om høsten.
Elven førte med sig rester af kværnbrug og sagbrug fra
Ogndalen.

I de følgende aar voksede Stenkjær. Folkemængden var i
1855 632 mennesker, fordelte i 142 husholdninger, boende i
96 huse, medens den i 1845 udgjorde knapt 400 mennesker.

Stedets udførsel angaves i 1855 til ca. 4 570 tønder korn,
ca. 1410 vog mel, ca. 4000 tønder poteter og 12 000 tønder
poteter til By brænderi. Kornvarer og poteter afsattes derhos i
tuskhandel med sjømænd fra Fosen fogderi ved bytte mod fiskevarer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free