- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
527

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEITSTADEN’ HERHED. 237

Havre .... 2 994 maal. 1 200 hl.
Erter .... 18 » 3 »
Poteter .... 1 028 >> 3 155 »
Turnips 482 » —
Kaalrabi . 6 » —
Til grønfoder 330 » 120 »
Til andre vækster 1 » —
Brak .... 2 » —

Tilsammen 6 589 maal ager.

Heraf var 1 378 maal i 1907 tilsaaet med græsfrø, 13 maal
kjøkkenhave, 20 maal frugthave med 568 frugttræer.

Der var 22 339 maal kunstig eng, ialt 28 928 maal dyrket
jord, og 8 271 maal naturlig eng paa indmark, ialt 37 199 maal
indmark og 33 maal have.

Udsæd og avl pr. maal samt foldighed:

Udsæd. Avl. Foldighed.

Byg.....22 liter. 1.8 hl. 8.2

Havre .... 36 » 3.4 » 9.4

Poteter .... 320 » 18.0 » 5.6

Græsfrø .... 4 kg.

Hø..........360 kg.

Kornet bliver som regel modent.

Herredet er udsat for frost; kun faa ved Beistadfjorden og
Sundet beliggende gaarde er aarvisse. Næsten hvert aar falder
her meget sne, som hindrer jorden i at tælebindes, hvorfor
marken grønnes nogle dage, efterat sneen er smeltet.

Yaaronnen begynder 8de—-20de mai, høet begynder man at
slaa midt i juli, og kornet skjæres i september.

Beitstaden havde efter jordkomiteen i 1907 5 950 maal
udyrket, men dyrkbar jord, hvoraf 1 700 maal anvendes til
slaatteland, 3160 maal til havnegang og 390 maal til skog,
700 maal er uden nævneværdig økonomisk nytte.

Land skikket til opdyrkning angaves ved jordbrugstællingen
i 1907 til 4428 maal, hvoraf 1 329 maal myr.

I 1901—07 antages opdyrket 1 024 maal, hvoraf 305
maal myr.

Dyrkning af korn og rodfrugter er omtrent som før,
dyrkning af turnips er tiltaget.

Brugen af forbedrede redskaber er bleven almindeligere.

Der er foretaget afgrøftning paa opdyrket mark, og der bruges
adskillig kunstgjødning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free