Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEITSTADEN’ HERHED.
529
Meierierne sysselsætter 5 mænd.og 6 kvinder. Som drivkraft
benyttes damp ved de 4 anlæg, ved Hammeren meieri benyttes
haand kraft.
Skog. De skogdannende træer er gran, lidet furu og
adskillig birk. Desuden vokser der asp, rogn, hæg, ask og paa
gaarden Hjelle alm. Skogen er som regel væksterlig.
Der sælges træmaterialier.
Skogbedriften er ikke ubetydelig.
I egnen ved Beitstadfjorden har der været bygget jægter
og baade.
Tømmerdimensionerne er noget mindre end før paa grund
af skogenes salg til udhugst.
Som brændsel bruges ved, kun ubetydelig torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var for birk 12 kr., for or og furu
10 kr. og for gran 9 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 24 kr.
for 10 å 12 alen 6 toms top.
Omtrent 1/ö af skogene eies at udenbygdsboende.
Statsalmenninger i Beitstaden er: Rør- og Langvatn 900 ha.,
Furudal og Finvold 3 000 ha., Risli og Sandvatn 2 000 ha.,
Oksvold 500 ha.
Jagt. I herredet er maar, gaupe, oter, jerv yderst sjelden,
bjørn, videre elg og hare. Der er ikke mange ryper, endel
aar-fugl og tiur.
Der er en del større myrer, saaledes paa fjeldet omkring
Tomsenaasen, omkring Cirundtjern, mellem Heimhulhatten og
Hyl-vasheja, omkring Sillerengaardene, Stormyren ved vestre
Sandvas-heias sydskraaning, Holdens bredder ved Stuvaagen og nord for
Holtangen, ligesom omkring Torsvatn og Esplingvøtn.
Myrerne bruges tildels som slaatteland.
De fleste myrer er farbare for fodgjængere.
Der er meget dyrkbar myr, især ved Rødseg, ved Lomsen,
Gladsjø og Skeismo.
Torvstrø tages mange steder, saaledes paa Kvarvingsmyren.
Brændtorv tages paa Stjernen og der bruges torv ; men den er
ikke almindelig benyttet. Der er flere torvmyrer, men de er
ikke overalt gode.
Der er multemyrer, og der sælges adskillige multer.
Tyttebær og blaabær sælges.
I Beitstaden angives af jordkomiteen at være 4 større myrer,
ialt mindst 3 500 maal; heraf ansees 1 700 maal at være dyrkbar.
34 — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
