Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAMDALSEIDET HERHED.
555
Kjørene er mest blandet ayrshire, og derhos forekommer
beitstadracen.
Salg af husdyr er for herredet af vigtighed. Hestesalget
er taget lidt af, men der kjøbes kun faa heste til bygden. Salg
af svin er tiltaget. Lidt kjød og adskilligt flesk sælges.
Melkeproduktionen er tiltaget noget og er af betydning.
Kun lidt smør og ost sælges.
Meierier. Namdalseidets ysteri begyndte i 1888 og eies af
melkeleverandørerne. Meieriets værdi anslaaes til 20000 kr.
1 1905 blev ved ysteriet indveiet 308 747 kg. melk, og deraf
produceret 200 kg. smør og 49184 kg. ost. Ysteriet sysselsætter
2 mand og 1 kvinde. Som drivkraft benyttes damp.
Skog. Træerne er gran, furu og birk, og skogene bestaar
hovedsagelig af gran, der udgjør mindst 3A af hele skogen. Der
er lidet furu. Videre vokser der or, asp, rogn og hassel.
Skogene leverer adskilligt sagtømmer og anden større
rundlast.
Som brændsel bruges alene ved.
Stenkul benyttes til meieriet.
En større del af skogene i Namdalseidet herred er i
uden-bygdsboendes eie.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved fremført til
forbrugsstedet inden bygden var: 8 kr. for birk, 7 kr. for furu,
6 kr. for or og gran.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 18 kr.
for 10 ä 12 alens længde, 5 å 6 toms top.
Skoggaarde er’: Nordaunet, Sitter, Helbostad, Elden, Kolstad,
Bøgset, Berge, Aargaard og Al tin.
I fjeldbygden har gaardene jevnt skog allesammen.
Myrer. Der er en hel del myrer og enkelte noksaa store
spredte over bele herredet, saaledes i Furudalen og ved
Furudals-vatn, i Storelvens dal fra Finvoldvatn og vestover. I denne dal er
større og mindre myrstrækninger med mellemliggende skog.
Myrer er der paa begge sider af Sverka ved Sverkmoen, paa
nord-og sydsiden af Øiungens østlige del, omkring Sandvatn samt
mellem dette og Langvatn og paa fjeldet vest for Aasetis gamle
glasværk. Paa selve Namdalseidet er ogsaa myrlændt, som i syd
for Aargaard, strækningen mellem Østerelven og gaarden Holien,
strækningen mellem Namdalseidet kirke og Skjærpmoen og myren
syd for Grøtmo, der er 3 km. lang og henved 1.5 km. bred.
Ogsaa øst for Namdalseidet er myrlændt, dog ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
