- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
579

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NAMDALSEIDET HERRED.

579

tyk. Paa den låve høideryg, hvorpaa Nordgaard og Utgaard
ligger, har der været en række af et betydeligt antal gravhauge,
hvoraf den største del nu er udjevnet.

Paa For ligger straks øst for husene oppe paa kanten af
en bakke en liden kreds, omgiven af reiste stene; oprindelig
har der været 6 stene i omkredsen og en større i midten, men
nu staar kun 3 af ytterstenene igjen. Imellem denne stenkreds
og husene sees spor af en større rund haug. I samme linje,
men vestenfor gaarden og kirken saaes i 1774 en flad rund haug
med en stor sten ovenpaa, tæt sydøst for denne paa en høi
bergknaus en rund haug og ikke langt derfra söndenfor kirken
en aflang haug paa en endnu høiere bergknaus. I 1818 saa
Klüwer tæt ved gaardens have to stene, omtrent 4 og 3 m.
lange, spidse i enden og af bautastenform ; begge havde oventil
paa den ene side et kors og den ene nedenfor det et
dobbeltkors. De skriver sig derfor rimeligst fra kristelig tid.

Gravhauge har der været paa Østgaard, Indbryn og Finstad.

Ved Lægran i Stod præstegjeld blev under Kristian V en
forskandset leir oprettet af et detachement af Trondhjemske
regiment. Den laa ved Natsjøen paa en høide, der nu kaldes
«Skandsberget». Kommandoen laa der i længere tid. Spor af
skandsen samt tomt efter en bygning findes endnu. Pladsen
var besat i 1718. Efter bygdetraditionen skriver navnet Lægran
sig fra denne leir.

Egge sogn og en del af Stenkjær fraskiltes Stod præstegjeld ved
kgl. resi. af 7de marts 1868. Føling kapeldistrikt i Egge sogn
blev oprettet til eget anneks ved kgl. resi. af 9de marts 1867.

For kirke er en langkirke af sten, opført 1846 med 400
siddepladse. Den afløste en ældre trækirke fra 1648.

Farar kirkja er formodentlig dens gamle navn. Den er
nævnt i reformatsen. I Trondhjems oldsamling bevares en
middelaldersk ligsten med runeindskrift, der tildels er ulæselig; det
som sikkert kan forstaaes er: Her huilir Hjemetter (Clemetter?)
prester fader Margar .... bij)ir pater noster firir sol hans
— torstein kerj^i mi (Her hviler presten Clemetter, beder et pater
noster for hans sjæl, Thorstein satte mig).

Schøning saa 1775 paa alterbordet en plade med
relikvie-gjemme, dækket af en firkantet, hvid marmorsten.

Efter Bing var der i kirken et orgel, der før havde staaet i
Frue kirke i Trondhjem ; det havde smukt tralværk, hvorpaa var
malet bibelske scener; videre fandtes en altertavle fra 1680,
portræt af præsten Darre og 2 klokker, den største fra 1713 og
forsynet med en lang indskrift i vers:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free