- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
596

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

596

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

1864 var den «en Staffbjugning» med en i 1614 opført vestlig
del af laft. Koret tilbyggedes af tømmer i 1648 og blev efter
Schøning nedrevet i 1720. Den var sognekirke i middelalderen
og nævnes først hos Aslak Bolt ca. 1430. Efter Schøning var den
allerede 1692 bestemt til at nedlægges samtidig med Ols kirke.
Dette forhindredes dog ved menighedens modstand. Efter senere
længe at have været kapel, blev den igjen sognekirke ved kgl.
resi. af 9de marts 1867. Efter rekvisition af den daværende
eier, løitnant Jens von Schmidt, solgtes Kvam kirke ved auktion,
afholdt 14de august 1779 paa Gjevran, til 5 bønder i Kvam
sogn; disse solgte den ved skjøde af 13de marts 1781 til sognets
samtlige bønder, og den har siden den tid været betragtet som
menighedens (kommunens) eiendom. Ved salget af Føling kirke
i 1726 blev vedligeholdelsen af kirken ikke paabyrdet eieren,
men den blev holdt istand af almuen; i 1867 overtoges den af
menigheden.

Ols kirkja i Skaun, paa Ol (Aal) i Kvam sogn blev ligesom
Kvam kirke ved reformatsen overført fra Snaasen til Stod
præstegjeld. Den skal efter Kraft være nedlagt ved 1692.

Jernbaner er der ikke i Kvam herred, men
Heil—Sunnan-banen har sin foreløbige endestation lige ved herredsgrændsen.

Veie. Hovedveien til Snaasen kommer ind i Kvam herred
fra Egge herred paa østsiden af Lømsen, følger senere
Snaasen-vatns nordside og fører ind i Snaasen herred. Kjørebredden er
6 å 7 alen.

Fra Føling kirke fører en vei nordenom Lømsen ind i
Beitstaden herred.

Fra nordøstenden af Lømsen tager en vei nordover med
tildels sterke stigninger over aasen til Hatlinghus; den fører
nedover dalen paa nordsiden af Moldel ven ind i Beitstaden herred.

Ved Veines gaar en vei nordover forbi Gudin til østenden af
Vester dalsvatn.

Fra Noem fører en vei over eidet mellem Skogvatn og
Li vatn til gaarden Nollen.

Fra Øksnes fører vei til Borganbro over Borgelven straks
søndenfor gaarden Borgan.

En veistump fører fra Rygg til Kirkol.

Fra gaarden Sem ved Snaasenveien fører en vei langs
Snaasenvatns vestende forbi gaardene Dal og Lilledal og videre
til Sunnan jernbanestation i Egge herred.

Desuden er der en hel del gaardveie.

Om vinteren er der adskillig trafik paa isen over Snaasenvatn.

Skolekredse og skatteligning er omtalt sammen med
Stod herred (bind II, pag. 581).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free