Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNAASEN HER HED.
603
der har flere toppe, den høieste 720 m. Fjeldsiderne er for det
meste skogbevoksede, og skoggrændsen naar 400 m. o. h.
Strækningen nord for Lurus og Almas dalfører er
et vildt, kuperet land, der deles ved Sanddøla og Medøla.
Sanddølas dal gaar fra Grong herred gjennem den nordre del
af Snaasen herred nordøstlig; det er en trang dal, mellem steile
sider. Herredsgrændsen gaar nord for og omtrent parallelt med
dalen fra Bundhaugen, 742 m. høi, og over Finkruhaugene, og
kun den steile fjeldside tilhorer Snaasen herred.
Medølas dalføre er en sidedal til Lurudalen, kommer ind fra
Grong herred paa sydsiden af Nyneskollen, gaar østlig for
Medøl-vatn og er et fladt, myrlændt strøg, hvorfra Finnilsbækkens dal
fører ned i Grautdalen.
Øst for disse dale er Vestre Brandsfjeld, trigonometrisk punkt,
1 075 m. høit, paa grændsen mod Lierne. En ryg gaar med
aftagende høide vestlig mod Medalvatn.
Vest for Medølas dal med Finnilsbækkens dal er mange
toppe, som Dalvasfjeldet, 804 m., og Ban gtj ems fjeldene, 634 m. høit.
Paa Lersjøens vestside ligger isoleret Lersjøhøgda, 389 m. høi.
Strækningen vest for Snaasenheia gaar mod vest over
i Kvam herred og mod nord i Overhallen og Grong herreder.
Aadalen gaar fra Snaasenheia under navn af Troldvaselvens
dalføre sydvestlig mellem temmelig bratte fjeldsider til Troldvatn,
fortsætter svagt stigende til nordøst for Bispporten, og her ligger
dalen ca. 300 m. o. h. Herfra falder dalen, gjennemstrømmet af
Hammerelven, sydvestlig med smal dalbund og nogenlunde bratte
sider indtil øst for Hammer sæter; her bøier den i sydlig retning
og munder ud ved Hammergaardene mod Snaasenvatn. Mellem
Aadalen og Snaasenvatn er en smal fjeldryg, med endel runde
toppe, op til omkring 400 m. Paa strækningen fra Mølnviken
og til Vegset er der temmelig bråt mod Snaasenvatn.
Nord for Aadalen ligger Gje il fjeldene, med flere toppe skilte
ved smaatjern og skar. Toppe her er: Bustadhaugen, 590 m. høi,
i den vestlige del, Hammerheia, 668 m. høi, trigonometrisk punkt,
Holemsfjeld, 793 m., Langnesfjeld, 761 m., Skar sli fjeld, 634 m., og
Bøsjøhatten, 557 m. høi.
I den nordlige del, grændsende til Bangsjøerne, ligger
Smaa-vaslikollen, 677 m. høi, hvis nordvestlige del kaldes Bangsjøheia,
Djupbugtfjeld, 677 m., og østligst Jofjeldet, 537 m. høit.
I den vestlige del sænker fjeldet sig paa en kort strækning
mod Snaasenvatn, hvor det gaar over i dyrkede bakkeskraaninger.
Fjeldsiderne er tildels skogbevoksede indtil 400 m.s høide o. h.
Geologi. I Snaasen herred har lagdelte bergarter, skifere
og sandstene, stor udbredelse paa nordsiden af Snaasenvatn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
