Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIERNE HERRED.
653
Skog. I Lierne vokser der gran, lidet furu, meget birk,
videre rogn, hæg, older, asp, selje og ener.
Det skogdannende træ er mest gran; enkelte steder, som ved
Kingsjøen, i Haalølas og Berglielvens dale, i Sanddølavasdragets dal
samt paa sydsiden af sjøerne Limingen, Tunnsjøen og Ingulsvatn
er der en del furu.
I ældre tider har skogene flere steder, særlig paa nordsiden
af Rengen, været afsvedne for at faa havnegange. Birk er da
kommet op, men granskogen er ogsaa paa saadanne steder i sterk
fremvækst.
Fra strøget omkring Sanddøla og Alma gaar tømmeret til
Namsen; den øvre del af Lierne herred fløder sit tømmer til
Sverige. Tidligere er en stor del af skogen solgt dels til eiendom
og dels til udhugst for låve priser til svenske sagbrug og andre
bolag.
I 1872 begyndte svenskerne at kjøbe skogen til udhugst, og
de har siden den tid uddrevet betydelige tømmermasser.
Hug-ning og kjøring samt flødning er i Lierne herred meget kostbar
og skaffer den fattigere del af befolkningen god indtægt.
Tømmer-trafiken besørges for en stor del af svensker og folk fra Grong,
Snaasen og Overhallen. Endel tømmerkjøring om vinteren
besørges af bygdens folk.
Trægrændsen gaar i Lierne herred op til 450 m. o. h.
Skogene leverer sagtømmer og desuden større rundlast, men
ikke smaatømmer.
Som brændsel bruges alene ved, hvortil skogene leverer
tilstrækkeligt, men salg af brændeved har for herredet ikke nogen
betydning. Veden koster 5 kr. favnen.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 17 kr.
for 12 alen 6 toms top.
Eti stor del af skogen eies af udenbygdsboende og af
ud-lændinger.
Myrer. Der er mange store myrer især i høiden, men
der er saa meget andet dyrkbart land, at der ikke dyrkes myr.
Myrerne er dels saakaldte «floer» eller udyrkbare, bløde
bruntnyrer og dels de almindelige slattemyrer.
Slaattemyrerne er af økonomisk betydning, da en meget
væsentlig del af foderet for vinteren hentes fra dem. Myrerne er
om sommeren som regel farbare for fodgjængere, men oftest ikke
for heste, hvorfor kløv ikke anvendes synderlig. Om vinteren
lægges veiene over myrerne. En hel del af slaattemyrerne vilde
kunne give gode enge, om de tappedes.
Større myrer er Arvasflaaet, der strækker sig fra Langvatns
østende paa Arvatns vestside og fortsætter i Danskmyren og Lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
