- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
656

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

656

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

over myr og høie fjelde. Reisen fra hovedsognet og derop varede
almindelig flere dage.

Stevnet mellem præst og bygdefolket kaldtes «præstehelg»,
da udførtes alle forretninger: Børn døbtes, ægtevielser foretoges,
jord kastedes paa de døde o.s.v., o.s.v. Saaledes var det for
30 aar tilbage.

Saa blev Lierne eget præstegjeld og lensmandsdistrikt.

Bygden vedblev endnu en stund at leve sit eget liv,
afsondret fra det øvrige Norge.

I slutningen af 80-aarene flk man vei derop og med den
postgang, først hver 14de dag, senere hver 8de dag. Bygden har
nu ogsaa faaet telefonforbindelse med det øvrige Namdalen.

Lierne havde før ikke værnepligt og udskrivning.

Der var før flere finner i Lierne end nu. De gamle
finne-slægter synes at være uddøde eller udflyttede, navnlig til
Jemte-land, eller de er gaaet op i den norske befolkning, det sidste
dog neppe i nogen synderlig grad.

I Lierne er der et andet folkeelement, som gjør sig sterkt
gjældende ved siden af det norske, nemlig det svenske.
Bygdens befolkning er sterkt blandet med svensker.

Dette røber sig allerede i sproget, som er blandet med svenske
ord. De svenske indflytningers sprog er blevet fornorsket, men
paa den anden side er ogsaa hjemfødningernes sprog blevet
for-svensket. Det er ikke sjelden at høre norske bruge svenske ord
og talemaader, som f. eks. «als inte», «nei for al del», eller
lignende. Forholdet mellem nordmænd og svensker er det bedst
mulige. Nogen af nationaliteten udspringende modvilje er der
ikke. Libyggen er sterkt knyttet til Sverige.

Fra gammel tid har libyggens naturlige forbindelse været
med Jemteland.

Endnu har libyggen, trods det storartede veianlæg fra
Nam-dalens hoveddalstrøg og derop, bedre og lettere forbindelse med
Sverige, dels den adkomst, som de store sjøer paa begge sider
af grændsen frembyder, og dels veien gjennem Lierne og ind i
Sverige, der er jevn og flad.

Menighederne paa begge sider af grændsen besøger
hverandre. Kirken i Frostviken er ofte besøgt af folk fra de nærmest
grændsen værende gaarde i Lierne. Og omvendt er
annekskirken i Lierne af og til ligesaa optaget af svensker som af
nordmænd.

Lierne har ingen egen læge. Det hører i henseende til
medicinal inddeling under Grong distriktslægeembede. Lægen i
Grong har imidlertid fra sin bolig til gaarde i Lierne en
veilængde af ca. 80 km. Derimod bor der kun faa kilometer
fra grændsen en svensk læge (i Frostviken). En stor del af læge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free