Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIERNE HERRED.
661
Tossaasen, østre, almindelig skrives Totaas, udtales Taassaasen.
Det gamle navn kan mulig være ßörisåss, af mandsnavnet Pörir.
Gaards-nr. 3 har skyld 2.27 mark. Udsæd: 1 hl. byg, 15 hl.
poteter og 5 maal tilsaaet med græsfrø. Husdyr: 2 heste, 14
storfæ, 14 faar og 2 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 90 maal
indmark, 10 maal udslaatter, 1 000 maal fjeldslaatter, 500 maal
havn uden skogbestand, 3 000 maal havn og skogmark samt
3 000 maal myr, hvoraf 1 500 maal skikket til brændtorv og
1 500 maal til torvstrø.
Tossaasen, vestre, gaards-nr. 4, har skyld 2.02 mark. Udsæd:
1.25 hl. byg, 18.20 hl. poteter og 0.25 maal til turnips. Husdyr:
4 heste, 12 storfæ, 17 faar, 7 gjeter og 3 svin. Redskaber:
1 slaamaskine og 1 hesterive.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 40 maal
indmark, 10 maal udslaatter, 800 maal fjeldslaatter. 200 maal
havn uden skogbestand, 3000 (6 000) maal havn og skogmark
samt 2 000 maal myr, hvoraf 500 maal skikket til brændtorv og
500 maal til torvstrø.
Kvelien, gaards-nr. 14, brugs-nr. 1, har skyld 3.28 mark.
Udsæd: 1.08 hl. byg, 20 hl. poteter, 7* maal til kaalrabi og
1/é maal kjøkkenhave. Husdyr: 3 heste, 15 storfæ, 22 faar,
2 svin og 12 høns. Redskaber: 1 slaamaskine, 1
græsfrøsaa-maskine og 2 hesteriver.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 400 maal
dyrket jord, 200 maal naturlig eng paa indmark, 900 maal
fjeldslaatter, 5000 maal havn uden skogbestand, 10 000 maal havn
og skogmark samt 500 maal myr.
Gamle gaardnavne i Lierne herred er:
Baasdalen kunde maaske komme af plantenavnet boste eller
snarere af bos, i betydningen: affald af bark eller løv.
Aagaarden. Iste led er A, aa, elv, hvorved her sigtes til
Aagaardselven, ved hvilken gaarden ligger.
Sæteren. Her maa dette navn vel afledes af sætr, sæter.
Bratland. Om navnet er saa gammelt som fra middelalderen,
maa det oprindelig have hedt Brattaland, sammensat med
adjektivet brattr. Navnet forekommer meget hyppig, især i den
sydvestlige del af landet.
Leirbakken. Da denne gaard og Leirlien ligger ved samme
elv, er det muligt, at denne har havt navnet Leira.
Ingelsvatn. Iste led er sandsynlig mandsnavnet Ingjaldr, som
i det 16de aarhundrede oftere skrives Ingell og endnu bruges i
det sydvestlige af landet, udtales Ingjell. Navnet tilhører egentlig
det større vand, ved hvilket gaarden ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
