Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
kirke. Det er et nu forsvundet navn. Senere har den staaet paa
Gartland. Ved resi. af 22de juli 1872 blev den endelig flyttet
til Fiskem. Af middelalderske sager findes endnu et alterskab
i kirken.
Trones kapel er opført ifølge resi. af 14de november 1822
og indviedes 15de februar 1832. Det er en liden langkirke af
tømmer med 100 siddepladse.
Røirviken kapel. Ved kgl. resi. af 4de juni 1898 blev der
meddelt tilladelse til at nedtage det gamle kapel i Røirviken og paa
dets tomt at opføre et nyt kapel. Det nye kapel, der indviedes 25de
juni 1901, er en langkirke af tømmer med 200 siddepladse; af
hensyn til befolkningens fattigdom i kapeldistriktet blev der ydet et
bidrag af oplysningsvæsenets fond, stort 3 000 kr., til opførelsen.
Det gamle kapel ved Limingens nordbred paa gaarden
Røirviken var en tømmerbygning, opført 1828, med 80 siddepladse.
Den kongelige resolution for opførelsen af Røirviken kapel er af
16de februar 1828.
Ved kgl. skjøde af 22de oktober 1725 blev Grong, Glashaug
og Romstad kirker — sammen med Overhallen og Skage kirker —
solgt til overauditør Jørgen Biørnør for 1 680 rdlr. Grong kirke
indkjøbtes af menigheden i 1902 for 8 000 kr. Holandets kirke
indkjøbtes i 1854 for 1 100 spd. (den sidste private eier var
assessor C. H. Horneman i Trondhjem), og Harran kirke indkjøbtes
i 1870 for 350 spd. De to sidste kirker tilhørte i lang tid det
saakaldte Hornemanske gods.
Ved resolution af 1820 blev gaarden Moum udlagt til
præstegaard for sognepræsten i Grong. Da denne gaard var udsat for
elvebrud, blev det ved kgl. resi. af 10de oktober 1822 bestemt,
at enkesædegaarden Værem skulde overgaa til præstegaard og
Moum sælges.
Det heder i Namdalens beskrivelse af 1597 om Nomsenn:
«Der som denne ellff haffuer sitt falld neder, det høris vell
ij mill weys, och laxen springer der op vell 10 allen høigt och
kand icke komme der op, men offuen for dene foß er ellffuen
ren op at, saa at mand kannd faare paa laufEardt, doch bruser
hardt vnndertiden. Men der vaar en gaard der oft’uer, hand
hedder Elise, ocb der stod enn kiercke paa same gaard, och dend
strøm hand tog hende vdt, och kirckedørre findes paa
Find-fæom, och ringene findis paa en gaardt endnu som hede Fæum.»
Elise, Fæum og Findfæum er ukjendte gaarde, og den kirke,
som elven tog ud, nævnes saavidt vides kun her.
Grong præstegjeld bestaar af tre sogne, Grong hovedsogn og
Harran og Holandet annekser, og har en sognepræst. Det har
(i 1900) 3 612 indbyggere og har det største areal af alle præstegjeld
i rigets 5 sydlige stifter, idet dets fladeindhold er noget over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
