- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
715

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HOLANDET HERRED.

715

Agerbruget er en hovednæringsvei og har i den senere tid
gjort fremskridt ved anskaffelse af bedre landbrugsredskaber, og
behandlingen af jorden er bleven bedre.

Meget nyland er opryddet i senere tid.

Dyrkning af turnips er tiltaget og ligesaa avl af græsfrø.
Arealet af kunstig eng er meget udvidet, og noget kraftfoder
kjøbes.

Der dyrkes især byg, havre og poteter; i gode aar avles til
eget behov og endel til salg.

Vinteren er imidlertid lang, og kolde nordenvinde stryger
om vaaren ofte ned gjennem dalen. Frostnætterne indtræffer
midt i august eller i begyndelsen af september. Gjennemsnitlig
kan hvert 5te aar regnes som et misvækstaar.

Tyldumgaardene og omliggende gaarde er udsat for frost paa
kornet. Paa gaardene langs Eidsvatn fryser kornet sjelden.

Sneen gaar bort i første halvdel af mai som regel. Der er
sjelden tæle i jorden.

Man har saaet fra først i mai til midten af mai, men oftest
senere.

Slaatonnen begynder omkring 12te juli. Kornet skjæres
sidst i august.

Hølandet herred har efter jordkomiteen af 1907 3 500 maal
udyrket, men dyrkbar jord. 1000 maal anvendes til slaatteland,
2 000 maal til havnegang, 200 maal til skog, og 300 maal er
uden nævneværdig økonomisk nvtte.

Næsten paa alle gaarde er der dyrkbar, men udyrket jord,
og der er meget dyrkbart land paa de flade strækninger midt i
bygden.

Der er ikke meget store, dyrkbare myrer.

Land skikket til opdyrkning angives efter jordbrugstællingen
i 1907 til 3 439 maal, hvoraf 545 maal myr.

I 1901—07 antages opdyrket fra nyt 588 maal, hvoraf
126 maal myr.

Af redskaber var der i 1907 61 slaa- og meiemaskiner,
4 saamaskiner, 36 hesteriver, 11 arbeidsvogne og 124
arbeids-kjærrer.

Havedyrkningen er indskrænket til dyrkningen af de
almindelige kjøkken vækster til eget behov.

I 1900 var der 73 ar have, hvoraf til kjøkkenhavevækster
anvendtes 51 ar.

Havnegangene er store og gode; der er fjeldslaatter, men
de benyttes mindre. Sæterbruget er i aftagende, men sætrene
er endnu almindelig benyttet. Fædriften har større betydning
for herredet end agerbruget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free