Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØLANDET HERRED. 717
1
Staten eier en ålmenning.
Foruden ved bruges som brændsel lidt torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 10 å 11 kr., or, furu og
gran 7 å 8 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 17.50
for 10 å 12 alen 6 toms top.
Store skoggaarde er Aavasmark, Brembugaardene, Bjørli,
Hammer-gaardene, Helbostad, Galgøften og Mørkvedgaardene.
Myrer. Der er mange og tildels store myrer i Holandet
herred, dels saakaldte «floer» eller udyrkbare «brumyrer», dels
almindelige slaattemyrer; disse sidste er af betydning, da en stor
del hø for vinteren hentes paa disse. Dog er disse myrslaatter
nu ikke saa udnyttede som tidligere.
Myrerne er i regelen ikke dybe, og de fleste er om sommeren
farbare for folk, oftest ogsaa med hest.
Større myrer i Holandet er:
I Søraaens dalføre er der mindre myrstrækninger syd for
og nord for gaarden Mørkved, ligesom fra Raamoen og nordover
paa østsiden af Flakkene.
Fra Øievatns nordende og til Meidalen ligger en dyrkbar myr.
Almaas grønningens bredder, Store Grønningens nordbred og
strøget fra denne sjø til Langvatn og videre til Elgsjø samt om
Orsgrønningen har store myrer, der er farbare til alle aarstider.
Stormyren i Foldalselvens dalføre strækker sig helt fra
Hundsaa-vatns nordende nordlig til Foldalselven og paa dennes østside i
omtrent 6 km.s længde. Den er ufarbar høst og vaar.
Der er endel multemyrer, og der sælges lidt multer.
Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 4416 maal myr,
hvoraf 385 maal er skikket til brændtorv og 1095 maal til
torvstrø.
Der er torvmyr paa forskjellige steder, men større torvdrift
foregaar ikke; der er rigelig tilgang paa ved. Torvstrø bruges,
men der er ingen torvstrøfabrik.
I Holandet herred er jagt efter elg af nogen betydning;
jagtretten er ofte bortforpagtet til udlændinger.
Fangsten af ryper er ikke ringe, maaske 5 000 stykker aarlig.
Desuden er der aarfugl og tiur samt hare.
Der forekommer kalksten, men der er ingen stenbrud.
Industrielle anlæg er: Grungstadfossens tømmcrrende,
Hø-landets dampmeieri, Flaatt sagbrug, Bjørli sagbrug, Lie sagbrug, Eida
mølle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
