- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
728

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

728

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Herredet omgives af Klingen, Vemundvik, Fosnes, Holandet,
Grong, Snaasen og Kvam, herreder.

Af Overhallen herreds samlede areal 709.0 km.2 er
708.2 km.2 fastland.

Øer i indsjøer er:

Groftø i Namsen.....0.3 km.2

45 mindre øer......0.5 »

Tilsammen 0.8 km.2

Overhallen herred deles ved Bonga, der skjærer af en liden
snip af herredets sydlige del, ved Namsen, der fra vest mod øst
gaar omtrent midt gjennem Overhallen herred, videre deles herredet
ved den i Namsen faldende Bjøra og ved Almdalen og Almdalaaen,
der gaar gjennem Overhallen herreds nordlige del.

Landet syd for Bonga udgjør den nordøstlige del af
fjeldstrækningen Keipheia, som fra Klingen og Kvam herreder
kommer ind i Overhallen herred; paa grændsen er en top, 472 m.
høi, fra hvilken fjeldsiden falder jevnt mod Bongas dalføre. Bongas
dalføre kommer ind fra Klingen herred, gaar først nordøstlig,
paa nordsiden begrændset af Bongheia, bøier saa mod sydøst og
fortsætter ind i Stod herred. Bongas dalføre er uden bebygning.

Strækningen syd for Namsen og i syd begrændset
af Bonga samt Midtre og Østre Bangsjø gaar mod vest
over i Klingen herred og mod øst i Grong herred. Denne
strækning er en kuperet fjeldstrækning med smaadale, skar og vande;
i den vestligste del hæver fjeldet sig steilt, men langsommere
fra Namsen.

I den sydvestlige del mellem Bonga og Sandaaen er mange
toppe, som Bavnßauget, 517 m.; Solemshatten ligger paa grændsen
mod Klingen herred; i en række fra syd til nord ligger øst for
Ravnflauget Bongheia, 478 m., My smør hatt en, 496 m., Stor slethatten,
504 m., samt nord for denne Skogkjerringhaugen, 366 m. Øst for
Mysmørhatten er nogle lavere toppe, som Brændevinshaugen, 430 m.,
og Grønhaugen, 451 m. Nord for Sandaaen ligger Finkolien, hvis
top har trigonometrisk varde og er 513 m. høi; der er flere
omtrent lige høie toppe omkring. I nordvest for den ligger
Bikhaugen, 343 m., Fin haug en, 395 m., og Storflisinghatten, 414 m.
Mellem Storflisingen og Lilleflisingen paa nordsiden og Lillesjøen
paa sydsiden bliver fjeldet smalere, men tiltager i bredde og fort
sætter nordnordøstlig mellem Horka og Vesteraaen med aftagende
høide mod Namsens dalføre. Nærmest elven er dyrkede bakker.

Toppe i denne del er Lilleflisinghatten, 467 m., Gaastjernfjeldet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free