Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
forsænkning, som fra Store Grønningen gaar sydvestlig over Store
Stamningsvatn til skaret paa Vetrhushattens sydside.
Syd for denne forsænkning ligger lavere fjelde med afrnndede
fjeldtoppe, som Grønlifjeld, 459 m., i den nordøstlige del og
grændsende til Elgsjøen, og i den sydlige del Skjørlandshatten,
trigonometrisk punkt, 438 m., Storfjeldet, 474 m., og øst for disse
Lysbergeakslen, 326 m.
Langs Bjøra og mod Reina er bakkeskraaninger med jevnt
tæt bebygning.
Straks syd for Store Stamningsvatn stiger Skurufjeld temmelig
bråt op til 427 m.s høide.
Almdalen kommer ind fra Vemundvik herred mellem
Sørli-pynten og Storengakslen, fortsætter som en trang dal næsten
østlig mellem Svenningsæterfjeldet og Nordlifjeldet; et skar fører
over i Almdalaaens trange dal, som gaar ned til Store
Grønningens vestende. Her er kun etpar sætre.
Landet nord for Almdalen har fjelde i fortsættelse af
Grønningsfjeldene i Hølandet herred. Kort indenfor grændsen mod
dette herred er fjeldets høide 694 m., og herfra sydvestlig er
noget lavere toppe, som Nordlifjeldet, 600 m , grændsende til
Almdalen, Storengfjeldet, 594 m., og Storengakslen, trigonometrisk punkt,
527 m., paa grændsen mod Vemundvik og Fosnes herreder.
Geologi. Grundfjeldets lag danner en stor del af det faste
fjeld i Overhallen herred, men den største del af herredet bestaar
af granit. Udfyldninger af ler, sand og aur ligger i
hoveddal-føret efter Namsen elv.
Der er en saltholdig kilde ved Gløimen i Overhallen.
Elvene i Overhallen herred er før omtalt (bind I, pag. 278,
279, 281, 282, 288, 290, 291, 292). De er: Namsen, Vesteraaen,
Aalvaselven (Rognvaselven), Elvaaen, Horka med S tor flisingen, Bjøra,
Reina, Meosen (Reinbjørelven, Sagelven, Nordelven), Nordelven,
Sandaaen, Bonga, Sandaaen med Søiensjøerne og Dunaelven.
I Namsen er et stryk, hvor elven ved skjær deles i flere
løb, den saakaldte «Sellæghylla». I disse er et fald paa omtrent
1 m. i etpar løb. I to andre er faldet ved minering udjevnet
saaledes, at faldet er fordelt paa en 50—60 m.s længde.
Et stykke længere op i «Heknen» deles Namsen ogsaa i to
løb med fjeld eller skjær i midten og med stryk paa begge
sider.
Indsjøer. Efter karterne er i Overhallen herred 392
ind-sjøer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
