Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
736
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Kornet fryser sjelden; somme gaarde er frostlændte.
Noget nyland er opryddet. Dyrkning af korn er lidt tiltaget,
ligesaa dyrkning af turnips.
Arealet af dyrket eng er noget udvidet, og arealet af naturlig
eng er lidt indskrænket.
Der er ingen større sammenhængende strækninger egnede
til dyrkning i herredet, men mindre partier af græsmyr og
ler-bakker eller lermuld.
Overhallen har efter jordkomiteen af 1907 2 000 maal udyrket,
men dyrkbar jord, hvoraf intet eies af staten.
Den udyrkede jord anvendes hovedsagelig til slaatteland og
havnegang.
Land skikket til opdyrkning angives efter jordbrugstællingen
i 1907 til 14 481 maal, hvoraf 5 788 maal myr.
I 1901—07 antages opdyrket fra nyt 1 596 maal, hvoraf
134 maal myr.
Redskaber i 1907: 196 slaa- og meiemaskiner, 48 saamaskiner,
117 hesteriver, 47 arbeidsvogne og 394 arbeidskjærrer.
Havedyrkning er ikke videre fremskreden, men paa de fleste
gaarde er der en liden have, hvor der dyrkes lidt kaal,
gulerødder og løg eller timian. Andre frugttræer end ribs og solbær
trives ikke.
Vilde bær er hægbær, bringebær, jordbær og tyttebær,
samt multer.
Overhallen avlede efter Schøning i ældre tid en stor del lin
og en mængde humle. Før havde man lagt sig meget efter
dyrkning af næper og saaet dem i sveer, men nu havde denne drift
taget meget af.
Paa gaarden Halvardmo var anlagt en liden med stakit
indhegnet have.
Havnegangene er gode op under fjeldet.
Hjemmehavnene er inskrænkede.
I tidligere tider laa som regel buskapen af hver gaard til
sæters. Efterat meieridriften kom igang, er sæterdriften mere
indskrænket.
De gaarde, som ligger i midten af dalen og bygden og som
ikke har selveiersætre, har som regel ialfald melkedyrene hjemme,
medens sauer og ungfæ bortleies tildels. Simple engslaatter
udlægges og benyttes til sommerbeiter, og staldfodring foregaar
længere udover forsommeren til omkring midten af juni og paa
enkelte gaarde længere, hvorved hjemmehavnene bliver mere
tilstrækkelige.
I Vesteraa, Bangsjø, Landegod og Almdalen statsalmenninger er gode
fjeldbeiter og fjeldslaatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
