Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Overhallen, først til Lilleøstranden, senere til Mælen, hvor det
holdtes, indtil det flyttedes tilbage til Namsos.
Udførselen af trælast fra Namsos omegn til Nordland har
været meget betydelig omkring 1807, saaledes som Leopold von
Buch omtaler. Allerede før byens anlæg omtaler Kraft i 1835,
at planker og bord sælges dels i Trondhjem dels i Kristiansund.
men trælasten maatte føres nogle og tyve mil mest paa det aabne
hav; han mener derfor, at det upaatvivlelig vilde være til gavn
for fogderiets trælastafsætning, om der var et ladested ved
Namsen-elvens udløb, hvorfra trælasten direkte kunde skibes til udlandet.
I en række artikler «Nye Kjøbstæder» i «Morgenbladet» for
1839 omtalte Ludvig Kr. Daa, at der var for faa ladesteder i
Norge, og at dette bidrog til, at landets industri ikke gjorde
fremskridt.
Som steder, der efter sin geografiske beliggenhed var skikket
til anlæg af kjøbstæder, nævnte han Lærdalsøren, Veblung ved
Romsdalsfjorden eller et sted nær Veblung, Namsos, Svolvær,
Kobbervik, Sarpsborg, Vestfoss, Hønefoss, Røros, Kongsvinger og
Minne.
Denne Daas artikel vakte opsigt i Namdalen, hvor der
dengang havde været en række uaar, og da handelen var lidet
udviklet, blev kornet saa dyrt, at 1 tønde rug betaltes med 5 tylvter
12 alen langt bygningstømmer eller med 20 tylvter bord.
1 1838 sendte prokurator Thorne paa Bjørum en forestilling
til Sævik formandskab om anlæg af en kjøbstad paa Braaholmen.
Sævik sogn omfattede dengang Namsos præstegjeld,
Vemundvik og Klingen. 1ste januar 1838 traadte i kraft lov om
kommunal forfatning. Sævik sogn fik kommunestyre. Sævik sogn
hørte til Overhallen præstegjeld, men til Fosnes thinglag og
lens-mandsdistrikt. 16de juli 1845 blev Sævik henført til Overhallen
thinglag.
Sævik kommunestyre udtalte sig for en kjøbstad ved
Braaholmen, og amtsformandskabet udtalte sig for et anlæg ved
udløbet af Namsen elv i Bjørumfjord. Ved kgl. resi. af 1ste oktober
1839 nedsattes en kongelig kommission for at afgive betænkning
om et kjøbstadsanlæg.
Der var foreslaaet 11 steder: Nærøsund, Bjørøen,
Fosnes-vaagen, Fosslandsosen, Landfaldviken, Braaholmen,
Tiendebodhol-men, Spillumsbngten, Storvik, Præstviken, Selnesbugten.
I kommissionen blev man enig om, at byen burde ligge ved
Namsenelvens udløb, men man var uenig om, hvorvidt byen skulde
ligge paa nordsiden ved Braaholmen (Namsos) eller paa Spillum i
Klingen, eller paa begge sider, og der blev da foreslaaet anlæg af
by paa begge sider af den mil brede fjord eller elvemunding.
Den 15de februar 1842 blev udfærdiget kongelig proposition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
