- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
786

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

786

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Af staten blev bevilget 15 000 kr. til afhjælpelse af den
øie-blikkelige nød, og ved private indsamlinger samledes til de
brandlidte ca. 5 000 kr., foruden gaver af klæder og levnetsmidler.
Disse bidrag kunde alene afhjælpe den første øieblikkelige nød.
Den nye bygningslovs bestemmelser blev i anledning af branden
yderligere skjærpet ved særskilte bestemmelser for Namsos, og
bragte ulemper og tab ved bestemmelsen om bygningernes
adskillelse ved brandgavl eller aabne mellemrum; et ikke
ubetydeligt areal af byggegrund pa-a det knappe byterritorium gik derved
tilspilde, da mange ikke saa sig istand til at opføre de
kostbare brandgavle. De skjærpede byggeregler med skolelovens
strenge fordringer til skolerum voldte udgifter, og kommunen
opførte derhos en efter dens økonomiske evne dyr stenkirke.
Udvidelse af vandværk og nye gaders oparbeidelse og de af det
offentlige brandforsikringsvæsen forlangte kostbare foranstaltninger
til vandværks og slukningsapparaters større effektivitet forøgede
byens gjæld.

De første aar efter branden blev en vanskelig tid. Det
gamle Namsos havde prunkløse, nette huse, vakre, træbeplantede
gader og selvtilfredse borgere, skjønt partistrid og
smaabefolknin-gens hang til at snuse i andre folks anliggender gjorde sig
gjældende navnlig under valgene. Her var faa eller ingen rigmænd, paa
den anden side heller ingen fattige i almindelig forstand. Betleri
og tyveri var omtrent ukjendt. Hvermands hus stod aabent for
hvermand.

Efter ildebranden i 1897 blev det gamle forrykket og forandret;
der kom ind en ny aand, nye former, sæder og skikke. De nye
byggearbeider hidkaldte en hel del fremmede mennesker fra mange
kanter af landet, tildels endog fra udlandet. De indfødte havde
mindre modstandskraft, da de ved branden var sat ud af
hus og hjem og levede i en overgangs- og flytningstilstand paa
feltfod.

Fremmede folk blev toneangivende og kom i det hele til at
give byen dens præg.

Det gamle liv i familien blev tildels afløst af livet paa gaden,
i kaféer eller i Frelsesarmeens fulde haller. Før branden i
1897 var der kun en ydmyg liden kafé (i afholdsforeningens
lokale), efter branden blev der ikke faa kaféer og
restaurationer.

Husene blev imidlertid gjenreist og indredet, og de gamle
beboere flyttede ind paa gamle tomter, og de fremmede fortrak,
saa byen nu minder om Namsos før branden. Enkelte steder
har man begyndt at plante træer foran husene ligesom før.

Kjøbmandshandelen tog fart efter branden i 1897. Denne
havde ødelagt næsten alt, og nyt maatte skaffes igjen. Assu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free