- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
815

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FOSNES HERRED.

815

en isoleret kolos med bråt fald østover mod Røiklielven. Øst for
denne er lavere fjeld med nogle mindre toppe, som Kopan, op
mod Hennelvens dal og Breiviken; den øvre del af dalen har
paa sydsiden Hansar fjeldet, 533 m. høit, paa grændsen mod
Vemundvik. Dette fjeld bestiges sydfra ved bækken, som flyder
ned i Udgangsdalen.

Mellem Hennelvens dal og Sakselvens dal kommer fra
Overhallen herreds grændse en fortsættelse af Grønningsfjeldene i
Hølandet herred, hvilke paa grændsen mellem Fosnes, Hølandet og
Overhallen herreder har sin største høide, 698 m. o. h.; længere
i sydvest paa grændsen mod Overhallen herred ligger Stor eng fjeldet
og Stor en g akslen, 527 m. høie.

Vestover er en række lavere toppe, som Brandfjeld, Sælifjeld,
364 m., Skifteshaugen, Saksdalsfjeld, 351 m., og vestligst Eidefjeld,
310 m., med steilt fald mod Sals vatn.

Fjeldsiderne falder i regelen bråt mod dalene og er ofte
vanskelige at bestige. Storengakslen kan, foruden fra øst, ogsaa
bestiges fra vest efter ryggen mellem de to bække, som rinder
ned i Storengdalen.

Mellem Sakselvens dal og Skrøivdalen er et vildt, kuperet
fjeld, der fra Grønningsfjeldene i Hølandet herred strækker sig vestlig
og nordvestlig mod Salsvatn, hvor der er steilt fald. Kun et par
steder er dyrket og bebygget bakkeland. Der er mangfoldige
toppe; den høieste i den østlige del, 754 m., har ikke navn, men
er en top sydøst for Skrøivstadfjeld.

Langs Sakselvens dal ligger Salmarkfjeldet, 544 m., med flere
mindre, men lavere toppe; Durmaatefjeld, 509 in., Foktuen, en
lavere, rund top, 192 m. høi, og Krikfjeld, 289 m., nordligere
S tor skar fjeld, 466 m.

Langs Salsvatn ligger Kvernvasfjeld, 443 m., Oksvikfjeld,
Nons-Jiaugen, 215 m., Aunetinden, 334 m., og Skjæftmyrfjeld, 516 m.,
alle med steile sider mod vandet; de er ubestigelige fra
dette, naar undtages enkelte steder som ad Roparskaret og ved
Halsaaen.

Nord for Skrøivdalen tilhører fjeldet dels Fosnes, dels Hølandet
herred; paa herredsgrændsen er toppene Kvitberget, 670 m.,
Grøn-kleppen, trigonometrisk punkt, 796 m., Kvernvasfjeld, 746 m., og
Middagsfjeld.

Den store runde top Durmaalsfjeld, 702 m., falder først slakt
sydover, men saa bråt med sammenhængende side mod
Skrøivdalen.

Grønkleppens og Kvernvasfjeldets vestskraaninger, tilligemed
Kvernvasakslen, 630 m. høi, omslutter den botn, hvori Kvern vatn
ligger.

Kvernvasakslen falder steilt nordvestover mod Mjøsundvatn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free