Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOSNES HERRED.
821
af den ytre holme gaar der et rev over mod den indre; her
ligger man bedst paa 8 å 12 m. vand; bunden er god lerbund.
For pynterne af holmerne gaar der især med udfaldende vand
sterk strøm.
Ned for Ledangsgaarden kan smaafartøier ankre paa 8 å 10 m.
vand udenfor bækkemundingen; bunden er god lerbund.
Ved Statland er bygget flere trækaier, hvorfra fartøier laster.
Dybden udenfor kaierne er temmelig stor, 50 m. i 90 m.s
afstand af land. Bunden er ler. Nogen god havn er det ikke, da
ankersætet er dybt. Smaafartøier kan ankre udenfor
handelsmandens sjøhus, men her er ogsaa 30 å 40 m. vand.
I Brakstadvaagen staar ved vestlige vinde temmelig sterk
sjø ind; holdebundens sand er god; dybden 30 m.
I Sandvikvaagen bør man ankre i den sydligste bugt, ret ud
for det østligste nøst; holdebunden er ogsaa her god; dybden
er 20 m.
I bugten ved .Teviken kan smaafartøier ankre paa 25 m. vand.
Syd for Finnangerøen er god havn; indløbet er trangt, saa
man ikke bør gaa ind uden lods. Der er god holdebund, ler;
dybden er 40 m.
I Faksdalsvaagen er havn, ligeledes i Husviken og Fosslandsosen.
Ved skjæret Kraaka i Surviksund er stoppeplads for
smaafartøier.
I bugten ved Surviken i Surviksundet er god havn paa 9—15
m. vand, lerbund og sandbund.
I Lokkaren er to stoppepladse, en ved Halsosen og en ved
Katynarken, begge i Vemundvik herred.
Surviksund og Lokkaren er seilløb for de nordfra kommende
skibe, der søger ind til Namsos, væsentlig for dampskibene, idet
de større seilskibe foretrækker omveien om Otterøen for at kunne
benytte den bredre Namsenfjord.
Jordsmonet under den dyrkede mark er dels ler, især i
Vik sogn, dels sandjord og myrjord. Enkelte dele af herredet
som Gjeslingøerne er uskikkede for kornavl.
Jordsmonet paa Otterøen er ler og aur; en del myrer er
opdyrket.
Paa Jøen er meget sand og myr.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.........2.6 km.2
Dyrket eng.......8.8 »
Naturlig eng......3.5 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
