Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOSNES HERRED.
825
Teddermyrerne ligger kun 54 m. o. h. og strækker sig fra
pladsene Indremoen paa Sagaaens nordside i 3 km.s længde og
er paa det bredeste 1.5 km.; paa Salsvatns nordside er en myr
fra Lillehuskleppen til nord for Storhuskleppen og Brennfjeldet.
Paa øerne i Fosnes herred er der ikke lidet myr; saaledes
paa Otterøen fra Altebotn og over ti] gaarden Olenvik; vest for gaarden
Søndre Otterø, syd for Vik kirke, og Stormyren, der kun ligger
16 m. o. h. nord for gaarden Sandvik.
Paa Elven er mindre myrer, men Jøens sydlige del er for
største delen en eneste myr. Her ligger den betydelige Letvikmyr
helt fra Holvik til Durmaalsfjeldets sydskraaning; den er
omkring 5 km. lang med en bredde af noget over 1 km.; en myrarm
gaar langs øens østside helt op i høide med Frendal.
Letvik-myren vilde kunne lade sig opdyrke. En stor del af Jøens
dyrkede jordsmon er myr.
Myrerne i Fosnes herred kan ikke siges at være ufarbare,
men enkelte steder kan de efter sterkt regn være vanskelige at
vandre over.
Multemyrer findes i Fosnes herred tildels paa øerne og især
paa fastlandet omkring Mo og Salen, hvorfra der enkelte aar sælges
ikke ubetydelig.
I Fosnes angives efter jordkomiteen af 1907 at være større
myrer; det væsentligste af den udyrkede, dyrkbare jord er myr.
Ved jordbrugstællingen i 1907 angives 25130 maal myr,
hvoraf 2 577 maal er skikket til brændtorv og 3 526 maal skikket
til torvstrø.
Myrerne benyttes til brændtorv; paa Joen bruges meget
brændtorv; de fleste gaarde tager en del torv. Paa Otterøen er
der mange torvmyrer.
Torvstrø bruges lidet, en og anden anvender det.
Større torvdrift foregaar ikke.
Klæbersten er omtalt fra gaarden Mos udmark.
Fiskeri. Der fiskes uer, sei og lidt kveite. Det daglige
fiske rundt kysten er af betydning.
Laksefisket er af vigtighed og er en væsentlig indtægt.
Østers siges at forekomme i Tømmerviksundet mellem Barøen
og Otterøen.
Befolkningen deltager i fisket paa Vikten og paa Gjeslingerne.
Sildefisket med not har i enkelte aar været meget rigt. Naar
dette fiske er endt, i regelen henimod juletider, ruster man sig
til vinterskreifisket.
Ved Maaflesa er fiskeplads for vaartorsk, hvorhen
befolkningen søgte tidligere. Der er intet fiskevær i herredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
