Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLATANGER HERRED.
855
Skogen bestaar for en halvdel af gran, en fjerdedel af furu
og en fjerdedel af birk.
I den vestlige del er herredet snaut, men smaa birk og furu
indfinder sig, eftersom man kommer ind fra havet; paa myrerne
og i den indre del er der adskillig granskog.
Flatanger herreds øer har næsten ingen skog, og her bruges
tildels torv til brændsel. ■ Paa fastlandet, fornemlig om
Jøssund-fjorden, er god skog, tildels ogsaa i strøget nordøst for
Jøssund-fjorden, til noget forbi Knottenfjordens bund.
Af løvtræer vokser i Flatanger herred rogn, or, asp og selje.
Skoggrændsen gaar i Flatanger herred op til ca. 300 m. o. h.
Skogen er ikke fuldt tilstrækkelig til herredets behov. Som
brændsel bruges foruden ved lidt stenkul og endel torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var". Birk 10 kr., furu 9 kr., gran
8 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 16 kr.
Ubetydeligt af herredets skog eies af udenbygdsboende, en del
af udlændinger.
Nogle gaarde som Hestdalen, Jøssund, Opland, Laukvik og Vevik
har noksaa bra skog. Der maa kjøbes baade træmaterialer og
ved, helst ved brugene omkring Namsos eller paa Statland.
I Fjeldbygden har gaardene Skjelde, Dale, Beingaarden og
Morken skog til husbehov.
Myrer. Der er myrer saavel paa øerne som i dalførerne
og inde paa fjeldvidderne.
Myrerne har betydning som torvmyrer i den ytre, skogløse
del af Flatanger herred. Gode torvmyrer er ved Ørsnev, ved
Hyllen, ved Vik, paa Bjørø, paa Løvø, ved Indvorden og flere
steder.
I Flatanger herreds indre dele er der myrer ved Fløanvatn,
syd for Benegaardsvatn, i Eidsbygdskaret, ved Mefoss sæter og ved
Skjeldelangvatns nordlige del. Den bedste torv faaes i Flatanger
herred i det hele taget paa øerne.
Kümyrerne og myrerne ved Vik er gode torvmyrer, ligesaa er
der god torvmyr paa Dragøen.
I Flatanger angaves af jordkomiteen i 1907 at være 1000
—1200 maal myr, heraf ansees 1000 maal at være dyrkbar.
Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 13 055 maal myr,
hvoraf 6 899 maal er skikket til brændtorv og 6 145 maal skikket
til torvstrø.
Fiskeri. Skreifisket i Flatanger foregaar fra slutningen af
januar, gjennem februar, marts til midt i april eller paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
