Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Udsæd og avl pr. maal samt foldighed i Nærø herred:
Udsæd. Avl. Foldighed.
Byg..... 25 1. 1.70 hl. 6.8
Havre.....35 » 1.90 » 5.4
Poteter .... 320 » 20.00 » 6.25
Græsfrø ... 2.5 kg.
Hø ... . 560 kg.
De dyrkede strøg i Nærø herred ligger især langs fastlandets
og øernes strandsider; paa den nordlige halvø af fastlandet er
der ogsaa dyrket land tversover halvøen, hvor veien fører fra Vaag
til Sandsnes.
Der er lidet sne paa øerne. Om vinteren kan der være føre
i Kolvereid, medens man bruger hjulredskaber i Nærø.
Sneen gaar bort sidst i april.
Der saaes sjelden i april, først i mai er det almindelige.
15de—20de juli begynder man at slaa høet, kornet modnes
først i september; enkelte aar er det ikke blevet modent.
Herredet er ikke meget udsat for frost; det hænder, at havren
bliver moden.
Der er store strækninger, som er dyrkbare, især i den
mellemste del af herredet.
Nærø herreder havde efter jordkomiteen i 1907 3 800 maal
udyrket, men dyrkbar jord, hvoraf intet eies af staten. 3 300 maal
anvendes til havnegang og 500 maal til skog.
Land skikket til opdyrkning angaves ved jordbrugstællingen
1 1907 til 6 034 maal, hvoraf 1 588 maal myr. I 1901—07
antages opdyrket fra nyt 727 maal, hvoraf 127 maal myr.
Noget nyland er opryddet. Turnipsavlen er noget tiltaget.
Af redskaber var der i 1907 62 slaa- og meiemaskiner,
2 græsfrøsaamaskiner, 13 hesteriver, 3 arbeidsvogne og 130
arbeidskjærrer.
Havedyrkningen indskrænker sig til dyrkning af nogle
kjøkken-vækster og bærtræer.
Paa gaarden Laugen skal der vokse moreltræer og
kirsebærtræer.
Havnegangene er middelmaadige og ikke særlig store.
Paa Torstadlandet er de bedre.
Skraaningerne nærmest myrerne har taalelig gode beiter for
faar og gjeter.
Husdyrhold samt fjærkræ i Nærø herred:
1907. 1900. 1890.
Heste .... 127 92 97
Storfæ . . . . 1 141 837 770
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
