Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKTEN HERRED.
905
Effcer rester af gamle trærødder i myrerne har der
tidligere vokset naaleskog.
Udenfor selve de store Viktenøer sees næsten ikke en busk;
om der paa nogle steder er løvskog, saa er denne lidet frodig.
Den evige uro i luften og det nøgne granitland er ikke gunstigt
for skog.
I lierne omkring Garstadgaardene og videre nordover henimod
Gravsetvaagen samt nord for Klavavatn og op mod Langsund er der
en del birk; men træerne naar ikke synderlig høide.
Ellers er der paa Mellem-Vikten kun hist og her lidt birkekrat.
Skogen er ikke tilstrækkelig for herredets behov.
Bygningstømmer og bygningsmaterialer og for endel brændeved maa kjøbes
udenbygdsfra. Som brændsel bruges noget stenkul og meget torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 12 kr., furu 10 kr., gran
9.50 kr., or 9 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 17 kr.
for 6—10 alen, 5 til 8 toms top.
Intet af skogen eies af udenbygdsboende.
Jagt. Der er en del spredte rypekuld paa de store øer i
Vikten herred. Enkelte vintre besøges de dog af mængder af ryper,
gjerne i de aar, da store snefald i de indre dele af landet driver
ryperne ned fra fjeldene og ud til de forholdsvis snebare
kystdistrikter. Aarfugl sees enkeltvis.
Myrer. Der er større og mindre myrer, som giver god torv,
der er det sædvanlige brændemateriale. Saagodtsom hver gaard
og plads har sin torvmyr.
Hvor myren ikke ligger ganske nær husene, vælges gjerne
torvmyren saaledes, at torven kan føres hjem med baad. Torven
stikkes om sommeren og udlægges til tørring og opsættes i stakke
eller anbringes i torvskjaaer.
De kjøber lidt ved til at tænde paa med, ellers hjælper de
sig med torv.
Ogsaa Gjeslingerue har godt torvland, især paa Kirkeøen.
Mange myrer synes skikkede for dyrkning, da de ligger godt
til og kan afgrøftes.
Fururødder er hyppig i myrerne.
I Vikten er der efter jordkomiteen i 1907 ingen store
myrer.
Efter jordbrngstællingen .i 1907 er der 11 292 maal myr,
hvoraf 2 906 maal er skikket til brændtorv og 3 094 maal til
torvstrø.
Der er endel multe myrer, og der sælges multer i gode aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
