Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
922
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
sin udsatte beliggenhed maa ansees som sikker i saagodtsom alt
slags veir, om ogsaa ofte adskilligt drag sætter ind. De største
af øerne er bevokset af usædvanlig høit og frodigt græs, og endog
paa de ytterste smaaholmer, som bærer det betegnende navn
«Straaløsan», vokser frodige præstekraver.
Efter Kraft var Sklinna i 1835 beboet af 4 værmænd. I
Namdalens beskrivelse af 1597 nævnes en kirke her.
Ifølge hydrografens beskrivelse i 1897 var øgruppen da
ubeboet, og de sidste beboere var fraflyttet 1888. I 1903 blev her
bygget en fyrlygte paa Heimøen. Flere af øerne er temmelig høie,
Sklinna er 36 m. høi.
Til Sklinna er der mange indseilinger; de bedste er: Raasa,
farbar i alt slags veir; Enakleden, god led i magsveir; Halsleden,
baadled i magsveir, kræver lokalkjendte folk; Dølleden, baadled i
magsveir; Odboleden, god led i magsveir; Haarholmleden, den
bedste indseiling vestfra, og Nonsskjærleden, baadled i magsveir.
Paa Sklinna havn er der ankerplads paa 10 til 18 favne
vand, sandbund.
Synderlig sterke strømninger er der ikke i Leka herred.
Strømmens retning veksler med flod og fjære, saaledes at den
bærer syd under faldende og nord under opfløende sjø.
Geologi. Serpentin med grønsten danner det faste fjeld
paa Leka, medens fjeldet paa Austra bestaar mere af gneis og
granit.
Paa Leka har fjeldene den for serpentinen eiendommelige
farve. Farven paa den vestlige del af øen er rustbrun, enkelte
steder som i de nordlige toppe af Branden er den teglstenrød.
I Lekamø-sagnet skriver denne gule farve sig fra, at
Leka-møen under sin flugt veltede en af sine mysmørdaller udover
fjeldet.
Overfladen er særdeles ru og ujevn; stadig styrter sten ned
fra de steile skraaninger. Sletten ved skraaningens fod har ofte
svære klippeblokke, saaledes strækningen Troldvolden—Traangan—
Ramtenene og omkring Steinstinden.
Langs fjeldvæggen, især under Horrfjeldet, sees en vandret
linje, en strandlinje, 112 m. o. h., som kan følges rundt øen mere
eller mindre tydelig (se bind I, pag. 85).
En hule er der ved Rosvik og en ved Nordre Gutvik; den
sidste kaldt «Lille Bindalskirken».
Elvene i Leka herred er før omtalt (bind I, pag. 296).
Det ei: Rangaaen, Reppebækken, Yttermarkbækken og Steinsbækken.
Indsjøer. Efter karterne er der i Leka herred 132 vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
