Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Foruden pæleværk til beskyttelse af siden maatte bunden i
kanalen i stor udstrækning belastes med sten for at bringe
modvegt mod jordtrykket.
Trods de store vanskeligheder blev kanalen saavel gjennem
Aarsetvalen som Kjerstadstrømmen færdig efter planen sommeren
1887 med en udgift af kr. 31 154.60.
I de forløbne 20 aar er intet vedligeholdelsesarbejde udført.
For tiden er der forslag oppe om at faa kanalen udvidet ogsaa
for dampskibstrafik.
Jordsmonet i Gravik herred er ler, sand, skjælsand og
myr, saaledes i Elternes skjælsand, i Eitran ler, i Fjølvik og paa
Kil ler og paa Aarset myr.
Hvorledes arealet er udnyttet er angivet for Leka og Gravik
sammen (bind II, pag. 924).
Ligesaa er arealer og udsæd, avl pr. maal og foldighed og
redskaber angivet for Leka og Gravik sammen (bind II, pag. 924).
De dyrkede strøg i Gravik herred ligger ved kysten, hvor
fjeldskraaningerne gaar over i dyrkbart bakkeland.
I Gravik ligger sneen oftere end i Leka.
Man slaar 20de juli; byg og havre bliver moden, rug maa
kjøbes.
Dyrkbar, men udyrket jord er der inderst i Aarsetfjorden,
videre fra Fjølvik paa eidet over til Eitran; det er dyrkbar myr.
Havedyrkningen er ringe; haveanlæg er der i Fjølviken og
paa Søndre Selliset med kjøkkenhavevækster, haveblomster og
bærtræer, og forskjellige prydtræer, som lerketræ, østerrigsk buskfuru
og amerikansk hvidgran.
Areal af udyrket, men dyrkbar jord er angivet under Leka
og Gravik sammen (bind II, pag. 925).
I Gravik er der tildels gode havnegange.
Kreaturhold i 1890, 1900 og 1907 er angivet for Leka og
Gravik herreder sammen (bind II, pag. 925).
Kjørene i Gravik er stedegne, delvis blandet med ayrshire.
Sauerne er stedegne.
Skog. I Gravik herred vokser lidt furu, gran, birk, asp,
hæg, rogn og or.
Gravik herred er daarlig forsynet med skog.
Bygningstømmer, tildels ogsaa brænde indføres. Enkelte gaarde i Gravik
herred har saa meget skog, at det er tilstrækkeligt til ved og til
bygningsmateriale.
Paa Austra er den nedre del af fjeldsiderne mod Aarsetfjorden
bevokset med lidt løvkrat og smaafurn; paa fastlandet er noget
tynd løvskog og naaleskog paa skraaningen mod Simlebotn og
skraaningen mod Saglivatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
