Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3t> NORDLANDS AMT.
Trondhjemsleden til Tromsø 1 : 800 000. I maaalestok 1 : 200 000
Lekø til Donnesø, Dønnesø til Fleina og Sandhornet, Fleina og
Sandhornet til Tranø, Tranø til Gisnnd, Andø og Gisund til
Kvalø.
Specialkarter: I maalestokken 1 : 50 000: Lyngvær til
Strom-øerne, Strømøerne til Tjøtta, Tjøtta til Dønna, Vefsen- og
Leirfjorden, Skibaasvær til Aasvær og Trænen, Kanenfjorden.
Tillcegskart til generalkarl. Grøtø med strøget om Engel-,
Løvø- og Valsvær, Lofotodden til Ure, Fuglehuk og Ramberg til
Eggum, Ure til Brettesnes, Eggum og Gimsø til Gaukværø og
Stokmarknes.
Under udarbeidelse er: Dønna til Lurø og Lovunden,
Trænen til Nesøen og Myken, Lurø til Nesøen og Rødø, Rødø til
Støtt, Stott til Saltfjorden.
Fiskekarter: Vestfjorden, i 5 blade i maalestok 1 : 100 000,
Leka og Sklinden til Vestfjorden 1 : 350 000.
Ældre grændser og inddeling. Den gamle inddeling af
det nordlige Norge var Hålogaland — det var den del af landet,
som var beboet af nordmænd — og Finmçrk, det var den
nordligste del og oppe tilfjelds, hvor finner holdt til.
Halogaland eller Haleygjafylke indbefattede det nuværende
Nordlands amt og af Tromsø amt den vestligedel indtil Malangenfjorden.
Halogaland var følgelig alt, hvad vi nu kakler Nordland, og
saameget af Tromsø amt, som da var beboet af nordmænd.
Finmarken (Finmçrk) kaldtes med et fællesnavn alle de øde
strækninger, hvor kun finnerne drog frem og tilbage med sine ren.
Det gamle Finmçrk havde en meget større udstrækning end
Finmarkens amt, idet det ogsaa indbefattede de nuværende svenske,
finlandske og russiske Lapmarker, og desuden Tromsø amt til
Malangenfjord, som var grændsen for nordmændenes faste bopæle.
I Egils saga (omkring 1200) omtales Finmçrk saaledes:
Finmarken er meget udstrakt; havet omgiver den mod vest,
og store fjorde gaar ind fra dette, ligesaa mod nord og helt oster
om, men söndenfor er Norge, og Finmarken indbefatter omtrent
alt det øvrige land sydefter, men Haalogaland kysten.
Grændserne mellem Halogaland og Finmarken var ikke saa
meget grændser mellem landomraade som grændser mellem
be-bygning. Saa langt der levede nordmænd, var det Halogaland,
der, hvor finner boede og betalte skat, var Finmçrk.
Som grændse for Halogaland regnedes længe Malangenfjord.
Efterat Trinns kirke var bygget i 1250 og Trumse sogn
indlemmet i det af nordmænd (bumænd) bebyggede land, synes
grændsen at have været udvidet til Lyngenfjord. Da der ogsaa
blev bygget kirker paa øerne østenfor (Vargo 1307), deltes dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
