Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
deu grønne slette mod nord, er et af de skjønneste og
eiendommeligste billeder i Norden.
Fjord paa fjord gaar ind mod det boie land under Svartisen
i herrederne Luro, Rodø og Melø, og ude i havet er mange store
øer og i hundredevis af smaa. Vær an g f jorden og Tjongsfjorden i
Rodo herred ender i botner og sækkedale, uden at Svartisens
bræer naar ned i dem. Nær bunden af Tjongsfjorden naar de
vilde Bloktinder en høide af 1 032 m.
Bræerne naar derimod ned i dalene ved Skars fjordens fort
sættelse Holandsfjorden, hvor den mægtige bræ Engenbræen naar
ned til 10 m. o. li.s overflade, og i ældre tid har den gaaet helt
ned til havet. Lidt længer ud i fjorden kommer en vakrere bræ
fra Svartisen ned i Fonndalen til ringe høide over havet.
Turistskibe gaar ind i Holandsfjorden, og disse bræer er da let
tilgjængelige.
De andre fjorde her i Melø herred, Nordfjord, Bjærangfjord,
Glaamfjord er alle vilde sækkefjorde, der ender op imod fjeldet
som botnfjorde.
I Glaanifjorden udmunder Fykanaaen, aflobet for det store
brævand Storglaamvatn, 509 m. o. h. Nær Fykanaaen er der indridset
paa det flade granitfjeld mærkelige helleristninger forestillende
rensdyr i stort antal, elg, bjørn og kveite. Paa nordsiden af
Glaanifjorden ligger ost for det mægtige fjeld Spilderhesten en
større bræ Glacunbræen med toppen Istinden, 1 195 m. høi.
Mærkelige former har ogsaa flere af øerne i Melø herred.
Selve Melø har mod ost et fladt myrdækket forland, og saa folger
en 574 m. høi ryg med botner med indsjøer paa nordsiden.
Vestligere ligger med steil styrtning, 339 m. hoi, øen Bolgen,
kneisende over et mylder af lavere smaaøer.
Helgeland ender mod nord i forbjerget Kunna. Det er et
bredt, langt udgaaende nes, et helt bjerg for sig, der her deler
vinden ligesom Stadlandet i Søndmøre, skriver von Buch. Neppe
havde vi nærmet os den ytterste pynt, for søndenvinden forlod
os, folkene maatte tage til aarerne. Vi ror tæt ind under
klipperne en fjerdings vei. De har noget ubeskrivelig ophøiet
og imposant ved sig, væggene er ganske lodrette og nøgne og
over 300 m. høie, og nederst nede, hvor de styrter i havet, er
der kun faa steder, hvor man kan saavidt sætte foden paa land.
Nogle klipper gaar med majestætiske former, kolossale som
Addy-stone, langt ud i havet. Alt antager her saa uhyre former, og
den lille forvovne baad paa bølgerne forsvinder i disse omgivelser
som en prik paa vandet. Lagene i fjeldene gaar her vandret
som lysere og mørkere baand, men ogsaa de i lignende
kjæmpe-niæssig maalestok, thi disse baand kan være 12 ja op til 20 m.
mægtige. Man kan følge dem lange strækninger i alle bugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
