Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
i andre underlige, knudrede, ubeskrivelige former. Kun enkelte
toppe naar op til 1 000 m.
Paa Gratø i Ledingen ligger Grøto store handelssted, og
herfra sees den forvredne Skotstind, 747 m., hvis øverste top
antager de forskjelligste former, seet fra forskjellige kanter.
I Steigen herred er Engeløen den bedst bebyggede del. Paa
Engelø ligger gaarden Steigen, det gamle Steig, nu delt mellem
mange opsiddere. Den ligger paa sletten mod sydvest lige linder
den fjeldrække, som fra vest mod øst gjennemskjærer hele øen.
Engeløen i Steigen sees paa lang afstand. Øen er høi med
spidse toppe. Toppene ligger i række, bag og over hinanden,
og den sidste og høieste er øverst ganske kegleformet som en
vulkan. «Den første top, skriver Leopold von Buch, Vesthorn,
har steile styrtninger mod fjorden. Saa kommer den høiere og
ganske utilgjængelige Hanekam, endelig paa østsiden
Præstekone-tinden, som naar høit over begge de to andre. De er forbundet
med en mange hundrede fod hoi fjeldmur.
Præstekonens kegle, siger von Buch, er ganske nogen og
staar som en pyramide; toppen ligger 627 m. o. h. Derfra
ser man vidt ud over havet og over hele Lofoten, der som en
hoi, snebedækket fjeldkjæde taber sig i havets dyb. Alle fjelde
og alle øer, fra Hinnoen til Røst, sees herfra; spidser og
fjeldrygge og andre former for høie fjelde ser man overalt, ligesom
udsigten mod Stoekhornkjæden i Schweiz, seet om vinteren fra
Jura. Ogsaa ind mod det faste land, østover i fjordene, hæver
der sig fjeld paa fjeld, og sneen helt ned til foden synes at
være uudryddelig og evig.
Præstekoiietind er langstrakt med steile skrænter til begge
sider som et høit, gammelgothisk tag. Øverst paa fjeldtoppen
er kun en smal fodsti mellem skiferne, og til begge sider ser
man ret ned til det flade land, sletten, 628 m. lavere.»
Paa Præstekonetinden fortoner sig mod den klare himmel
det skarpe profil af «præstekonens» ansigt med et skaut eller
tørklæde hængende bag over hovedet. Efter dette profil har vel
fjeldet faaet sit navn. Nedenunder og i ly af fjeldet ligger
Steigen præstegaard, Laskestad, med en bekjendt have.
Den brede Sagfjord gaar med sine tre indløb østligt ind i
Hammerø herred. Fra dens inderste bund gaar Sagelvdalen
sydøstlig op i fjeldet omkring 30 km. I dalen ligger 7 vande efter
hverandre, det laveste omkring 126 m. o. h. Paa den østlige
side af det fjerde vand ligger den eiendommelig formede
Kraak-motind (Ragat), der naar op omkring 1 000 m. Fra det paa
høi-fjeldet liggende Slunkavatn, ca. 500 m. o. h., forer Slunkaelven
ostlig gjennem en trang fjeldkløft ned til Syvende-vatn.
Sagvøtn er vakre og fiskerige vande; de ligger i rad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
