- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
70

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

tinder, og endnu nærmere opløser Lofotøerne sig til et mylder af
tinder, egge, botner og gjel. Fjeldene ligner taarne og ruiner,
spidse syle og horn.

Om Lofoten ytrer geologen E. Richter:

«Alt, fjord og fjeld, Justedalsbræen og Jotunheimen
over-straales af erindringen om Lofoten med sine glatte sund og vilde
tinder midt i det vide ocean, med alpekjæder, som langt borte
taber sig i havet, men fremfor alt med sine tryllenætter, da
aftenrøden og morgenrøden gik i et, og der syntes at være evig festdag.»

Vestfjordens trekantede havbækken er mod sydvest aabent
mod havet, paa østsiden begrændset af fastlandet, paa
nordvestsiden af den lange række af Lofotens øer. Da begge fjeldrækker
i nord gaar i hverandre, saa er mere end tre fjerdedele af
horizonten omsluttet af en krands af tagger og horn. Sammenlignet
med dette vilde vistnok ethvert alpepanorama fra lignende fjerne
punkter — man kunde kun tænke paa udsigtspunkter paa Jura
eller paa Posletten — synes roligt i linjerne, bemærker Richter.
Thi inde paa Vestfjorden danner f. eks. Lofoten endnu ikke, som
senere, naar man kommer nærmere, en sammenhængende kjæde,
men ganske isoleret, som haifisketænder, rager de høieste dele af
øerne i mørke silhouetter langt borte op af det glitrende hav.

Lofoten har ikke saa mange isolerede tinder, som staar frit
som en kegle; hver tind med sine sønderskaarne sider har en
familie af smaatinder, der staar i forbindelse ved skarpe kamme.
I alle botner og kløfter mellem tinderne og mellem kammene
ligger der sne den største del af aaret.

Denne form for fjeldene, med mange smaatinder omkring en
stor, synes fortrinsvis at optræde der, hvor gabbroartede
sten-arter, lofotstenen, danner det faste fjeld, skjønt grundtanken i
hver høi tind her er den samme som ellers i Nordland, det er
botnform, hvor tinden eller tinderne er en del af krandsen om botnen.

Farverne er eiendommelig paa fjeldene i Lofoten; de er
græsklædte og grønne helt opover, og det er sikkert nok, at den
grønne farve her i Lofoten er dybere grøn end andre steder, hvad
nu enten det skyldes snevandet, havluften eller selve stenen, som
er forholdsvis rig paa apatit, som holder fosforsyre.

Saa er stenens farve ogsaa usædvanlig: violet og brunlig,
ofte som chokolade, og det dybe grønne og det brun-violette staar
saa godt baade indbyrdes og mod den hvide sne og det blaa hav.
Det er disse farver i forbindelse med formerne, takkerne, tinderne
og taarnene, som gjør Lofoten saa pragtfuld i sollyset; men ved
midnatstid om sommeren tegner Lofotvæggen med sin rad af
tinder sig sort som et skyggebillede, idet himlen over den sorte
væg straaler som vin, sølv og smaragd, havets bølger bliver som
kobberrøde, medens fastlandets underlige toppe staar i glød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free