Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
randen øst for Glaamaaga er der gneis og glimmerskifer med
kalksten.
Svartisen er delt ved en mod nordnordøst gaaende dal, der
gjennemstrømmes af Glaamaaga, der, som nævnt, falder ud i
Langvatn i Mo. Hvor denne dal ender mod nordøst er der over
vandskjellet ikke langt til det store vand Storglaamvatn, 509 m.
o. h., der gjennem Fykanaaga har aflob til Glaamfjorden i Melø.
Der bliver paa den maade i virkeligheden to adskilte bræer, som
begge bærer fællesnavnet Svartisen.
Den trange dal, som deler Svartisen, og hvori Glaamaaga
rinder, har for største delen utilgjængelige sider. Ned i denne
dal sender Svartisen flere bræer, og enkelte gaar helt til
dalbunden. Den storste er bræen fra den vestlige del, Fiatisen,
hvilken bræ paa begge sider, nordsiden og sydsiden, omgives af
styrtbratte, ufarbare vægge.
Svartisen vest for Glaamaagas dal er omtrent 2(51 km.2 stor
og den østre del 22S km.2, tilsammen 489 kiil.2 Af den vestre
del tilhorer 64.2 km.2 Mo herred, af østre del 185.4 km.2 Mo herred.
Den vestlige del af Svartisen er 27 km. lang fra sydsydvest
til nordnordøst; den største bredde fra vestnordvest fra
Engen-bræen i Holandsfjorden til Glaamaaga er 17 km., men den
gjennemsnitlige bredde er mindre, mellem 9 og 10 km.
Den østlige del er 23 km. fra sydvest mod nordøst, maalt
fra Østerdalsisen i Mo til bræen øst for Storglaamvatn.
Bredden er forskjellig; den gjennemsnitlige bredde er ogsaa her 9 til
10 km.
Her skal først omtales Svartisens vestre del. Vestlig paa
halvøen mellem Melfjord og dens sidefjord Nordfjord ligger i
Kodø Skaviktinderne, hvis nordskraaning er dækket af ei; 3.2 km.2
stor bræ med steilt fald. Denne Skaviktindernes bræ er vistnok
ikke helt sammenhængende med Svartisen, men kan dog betragtes
som dens vestlige fortsættelse. Skaviktindernes nordvestligste
top er 1272 ni. høi, den midtre 1319 ni. og den sj’døstligste
1 276 m. Den sydøstre top har styrtbrat heldning mod ost til
Stelaavatn.
Noget vest for Skaviktinderne hæver sig Hellertind. 1 090 ni.,
som en steil iøjnefaldende top.
Vestligst paa Svartisen i Rødø ligger over isen Svartisheia,
en fremtrædende top med trigonometrisk varde, 1471 m. o. li.
Tinden falder steilt af mod vest til Stelaavatn, 659 ni. o. h., hvilket
ligger i en dyb botn.
1.5 km. nordøst for Svartisheia ligger op paa Svartisen Rodø
herreds høieste navnløse top, 1 502 m. o. h., en kolleformet kolos,
forholdsvis flad ovenpaa. Den kan bestiges fra s}rdøst og
nordvest. Noget øst for denne top ligger i Svartisen paa grændsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
