- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
128

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

Den har en jevn skraaning paa 5°. Den gaar ned til ca. 360 m.
o. h. Bræen gaar nu ikke helt til Blakkaaen, men morænerne
viser, at den for ikke lang tid siden har naaet ned til elven.

Efter hvad finner beretter, skal det ikke være mere end vel
150 aar siden, at bræen gik 300 m. længere øst end nu. De to
sidste bræer er gjemiemskaaret af en mængde tverrevner, der ofte
ikke ligger mere end 3 å 4 m. fra hinanden. Bunden af disse
revner kan ikke sees. At gaa over disse isarme tager lang tid
paa grund af revnerne, og da isen her ofte er bar for sne, bør
man helst være forsynet med brodder. Jo længere man kommer
vestover, desto vanskeligere bliver vandringen, da isen bliver
brattere og tildels mere forreven, saa isblokkene ligger stuvede
ovenpaa hverandre som store klippestykker i en ur.

Syd for Ismellemfjeldet, men nord for Bjellaadalstind gaar
2 arme ned fra Svartisen. Bjellaadalens bræ er den sydligste og
gaar ned i den lille sækkedal, Bjellaadalen, til vel 300 m. o. h.
Den er ikke stor; det meste af isen styrter ned i det øverste
af dalen.

Til Svartisens areal er ogsaa henregnet det brædækkede land,
20.6 km.2 stort, som ligger sydøstlig for Skjelaatind, 1 640 m.,
inden Beieren herred. Disse bræer i Beierdalens øverste del paa
vestsiden af dalen er skilt fra den egentlige Svartis ved nogle
bratte fjeldsider, og de ligger i botner, skilte ved steile rygge.

Hastigheden hos den bræ, som gaar ned i Svartisvatn, er
maalt af de Seue. Hastigheden var paa mange steder 1 til 2 cm.
pr. time, hvad der giver 24 til 48 cm. i døgnet. Den største af
bræerne i Holandsfjord bevægede sig efter Rekstad med en største
hastighed af 172 cm. i døgnet, i en høide af ca. 550 m. o. li.
eller 450 m. under snelinjen.

Slammæugden i elvene fra Svartis er maalt af Rekstad.
Svartisens elve fører en sommerdag 18 mill. ni.® vand med 1000
tons slam. Vandføringen den øvrige tid af aaret er mindre, og
sættes den gjennemsnitlige vandmængde pr. dag til tredjeparten
af det ovenfor fundne tal eller til 6 mill. m.3, saa bliver dette
pr. aar 2 160 mill. m.3 vand, hvad der for et nedslagsdistrikt
paa omkring 1 600 kiil.2, vilde svare til en regnhoide paa 1350 mm.
Hertil kommer det vand, som fordunster, saa den totale
nedbørmængde skulde være mellem 1 600 og 1 700 mm., hvilket ikke
synes at være saa urimeligt, da regnmængden ved Jostedalsbræen
gaar op til over 2000 mm.

Svartisens elve skulde efter dette i lobet af et aar fore
120 000 tons slam med sig, hvilket udgjør ca. 44 000 m.3 fast
fjeld. Imidlertid er dette kun en del af det materiale, isen slider
af fjeldet. Det grovere grus, som elvene forer, er ikke taget med,
heller ikke de moræner, bræerne lægger op ved enden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free