Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
del, omtrent sydost for Istind, er den stygt opskaaret; dog er
revnerne temmelig smale.
Der er i Melo enkelte andre mindre bræer, saaledes paa
Bebe» fjeld, trigonometrisk pnnk’t, 1 002 m. o. h., og ved Store Ruffen,
1 193 m. o. h., og etpar andre.
1 Gildeskaal er der endel bræer, saaledes ved Smaatinderne, men
de storste ligger paa østsiden eller i Beieren herred. Isen paa bræerne
har her i Gildeskaal tildels sprækker, men kan dog uden nogen
vanskelighed befares, hvor den ikke er for bråt. Ved Memaurtind er
der ligeledes en bræ, men ogsaa størsteparten af denne ligger i
Beieren herred. Paa østsiden af Urfjeldet er der ogsaa en liden bræ.
Glaambræen naar med sin nordre ryg over lierredsgrændsen
• og er den storste bræ i Gildeskaal herred; den kan uden
vanskelighed bestiges fra Vakkerdalen.
Mindre bræer er der desuden nord for Galtskartind og
omkring Tvertind samt i ostskraaningerne af Store Ruffen.
Areal af is og sne i Gildeskaal herred er:
Km.2
2 smaabræer paa Indre Galtskartind 0.66
Del af Glaambræen......2.10
Bræ paa Store Kuffen.....0.56
Bræ paa Sæterfjeld......0.43
Kræ paa Tverfjeld......0.84
Kræ paa Kvittind.......0.10
Del af Smaatindisen......1.68
Kræ paa Memanrtind......0.15
Bræ paa Urfjeldet.......0.38
Samlet areal af is og sne .... 6.90
I Keieren er meget land dækket af is og sne, ialt 106.4 km.2
eller omtrent Via af det samlede areal.
De største bræer ligger i den vestlige og sydvestlige del af
Keieren herred, hvor Svartisen naar op. Kræerne siges flere steder
tidligere at have gaaet længere ned, som ogsaa morænerne viser,
saaledes i Steinaadalen paa nordsiden af Svarttind. I de senere aar
siges bræerne atter at vokse noget, særlig paa nordsiden af
Graataatind ved Stabbursaagas kilder. Her siges bræerne stadig
aftaget indtil omkring 1895, da de begyndte at tiltage, og de
har senere vokset. Kræerne er i det hele farbare og let
tilgjængelige, undtagen hvor de er steile og fulde af revner, som
de vældige jokler i Graataadalen, Kovdisdalen, Fjosdalen og etpar
andre steder. Skraaningerne af bræen nordøst for Graataatind
er farlige og tildels ufarbare, ligesaa nordsiden af bræen mellem
Hoitind og Nonsfjeld, samt skraaningerne af bræerne nordøst for
Habrestind og ost for Memanrtind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
