Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
Frostisen; i august blev lidt af bræen bar, men allerede 20de
august kom der snestorm, som lagde 20 em. høi nysne. Senere
blev det koldere, og der smeltede da ikke synderlig mere.
Nysneen skjuler sprækkerne og gjor vandringen paa Frostisens
opsprukne bræer resikabel. Flytfinnerne er alle svenske finner,
som om sommeren kommer over til Ofoten og Tysfjorden. I de
sidste aar er deres vandringer til Norge helt hort op; de er
skræmt, som det synes, af nogle departementale cirkulærer.
Frostisen er meget mindre end angivet. Fra ost til vest er
den ikke længere end 8 km. Mod ost naar den til
Skjomenfjor-deus sydlige del, mod vest stanser den over et dalføre fra
Ofotfjorden til Sitasjavrres nordende. Udstrækningen fra nord til
syd er liden; den er ikke stort bredere, end man kan se fra
fjorden, 4—5 km., hvor den er bredest i den vestlige del. Mod
syd naar den til et dalføre, der gaar fra Skjombotn mod vest,
og i nord ligger der ogsaa en dal, som gaar omtrent i øst—vest,
og her ligger ved bræen eller i bræen den 1 440 m. høie
Reintind. Fladeindholdet af selve bræisen er det vanskeligt at angive,
da der var saa meget sne; men større end 30 km.2 er den neppe,
og dette er omtrent dens areal.
Frostisen er ikke et egennavn; men al bræis heder frostis
og paa Helgeland svartis, og deraf forklares maaske, at Frostisen
er blevet saa stor paa karterne, idet flere smaa botnbræer i
Tysfjorden ogsaa benævnes t’rostis, og saa har man troet, at disse
hang sammen med Frostisen i Skjomen.
Frostisen ligger som en iskappe eller kalot udover det
forholdsvis flade fjeld. Fjeldet stuper overmaade steilt ned i
Skjo-menfjorden, men skraaner ganske svagt mod dalene i syd og-i
vest. Mod dalen nord for bræen er faldet paa sine steder lodret,
ikke stupbrat, men virkelig lodret. Reintind staar paa
nordsiden uied en stor botn, der har slige lodrette vægge. Det
bræ-dækkede fjeld er lavest i ost ved Skjomenfjord og er her ca.
1 000 m. o. h. Saa stiger det mod vest og naar sin største høide
1250 m., og saa falder det igjen svagt mod vest. Oppe paa
isen i 1 250 m. høide er det fladt som et stuegulv.
Andre store bræer end den, som falder ned i fjorden, gaar
der ikke ned fra Frostisen. Høiden af fjeldkanten, hvor bræen
ligger, er saa lav, at sneen kan smelte langs randen, og ingen
store dale gaar op i isen. Ved Skjomenfjorden, hvor der er
høit, er det steilt, saa isen styrter udover, men ellers skraaner
det jevnt ned med enkelte ubetydelige forsænkninger uden plads
for større bræer. Randen af bræen er temmelig jevn, den har
kun smaa brætunger.
De fleste brætunger eller smaa bræer gaar mod vest eller
sydvest. To gaar mod sydsydvest fra Frostisens sydvestlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
